Projekt controller

fuldtid
Projekt controller
  • Verdo Energy Systems A/S
  • Agerskellet, 7, 8920 Randers

Til Verdo Energy Systems søger vi en projekt controller hvor din hovedopgave vil være at understøtte selskabets projektøkonomirapportering. 

Verdo er en af Danmarks største energikoncerner med over 500 medarbejdere og en årlig omsætning på mere end tre milliarder kroner. Du bliver en del af Verdo Energy Systems, der beskæftiger sig med design, konstruktion, montage/idriftsætning og service af forbrændings- og varmepumpeanlæg. Og så lægger vi stor vægt på trivsel og engagement blandt vores ansatte.

Jobbet

Projekt controlleren er primus motor, sammen med projektlederne, i forhold til det samlede økonomiske billede på projekterne, herunder budgettering, prognoser, analyser og afrapportering af den performance, fremdrift og dokumentation. Det overordnede mål er, at projekterne leveres til tiden og inden for budgettet, med en tilfredsstillende transparens og rapportering undervejs.

Dette fordrer – udover de basale projektøkonomiske kompetencer – god regnskabsmæssig forståelse (debet/kredit), forståelse for begreber og mekanismer som fx indeksregulering, garantier, total-/hovedentrepriser, og lignende. Ligeledes kræver rollen en solid IT- og datamæssig snilde, da opgaverne løses i og mellem en række systemer og værktøjer, som både kan være standard og egenudviklede.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med selskabets ledelse og med de enkelte projektledere. I rollen som projekt controller vil du skulle arbejde meget selvstændigt med din økonomiske beregninger og data, men samtidig i et tæt samarbejde med den økonomiansvarlige i selskabet, hvorfor kendskab til grundlæggende finansregnskab og regnskabsaflæggelse vil være en klar fordel.

Hvem er du?

Vi ser dig som en kandidat, som har styr på discipliner som forecast, rapportering og at skabe styrings- og beslutningsgrundlag i projekter. Du vil overtage et område, hvor mange værktøjer er sat i drift, og hvor du får mulighed for at drive det videre og optimere, der hvor du ser potentiale. 

Du har en økonomisk rettet uddannelsesbaggrund på kandidatniveau, eller kan matche dette, men din præcise uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det er det til gengæld, at du kan begå dig blandt beslutningstagere og har den forretningsforståelse, som gør at du både forstår og kan gøre dig forståelig blandt disse. 

For at blive en succes i jobbet forestiller vi os, at:

  • Du har potentialet og evnerne til at begå dig på direktionsniveau
  • Du er stærk til tal, databehandling og IT, herunder Excel, Microsoft D365 og BI-systemer
  • Du har en solid forretningsforståelse og er kommunikativt stærk

Helt ideelt tænker vi, at du har relevant erfaring, gerne fra en bygge-/anlægs-, eller lignende, projektvirksomhed. Det vigtigste er dog din forståelse for de økonomiske mekanismer og den type økonomi og økonomistyring, som disse virksomheder og branchen arbejder med.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Et spændende og udviklingspræget job, hvor du får rig mulighed for at få flere og mere udfordrende opgaver, efterhånden som du udvikler dig i stillingen. Der er tale om en specialiseret stilling, hvor du vil opleve stort ansvar og at din rolle betyder noget.

I Verdo har vi et uformelt, positivt og involverende miljø med stort fokus på trivsel. Udover en alsidig hverdag præget af fleksibilitet, gode udviklingsmuligheder og spændende arbejdsopgaver tilbyder vi forskellige medarbejdergoder såsom økologisk (næsten) kantineordning og fælles sociale aktiviteter. 

Din arbejdsplads vil være på vores hovedkontor på Agerskellet 7, 8920 Randers NV, men du vil også kunne besøge projekter og vores øvrige lokationer i Jylland, og vi tilbyder mulighed for hjemmearbejdsdage efter nærmere aftale med din chef.

Sådan søger du

Du er velkommen til at kontakte økonomiansvarlig Mette Fisker Jungersen på tlf. +45 4174 8956, eller HR-chef Jakob Adelhard på tlf.: +45 2211 6718 hvis du vil vide mere.

Vi kan finde på at tager kandidater til samtale løbende og forbeholder os retten til at ansætte, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke med at ansøge. 

Klik ind på ansøg-knappen og send os en ansøgning, som fortæller hvad du kan bidrage med i stillingen og vedhæft dit CV, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter.

Log ind