Vil du være med til at skabe meningsfulde filmoplevelser og events for børn og unge?
Fonden De Københavnske Filmfestivaler søger en engageret og struktureret program- og eventkoordinator til BUSTER Filmfestival. BUSTER Filmfestival er Nordens største filmfestival for børn og unge. Festivalen samler hvert år børnefilmbranchen samt tusindvis af skoleelever, lærere og familier om et program fyldt med tankevækkende film og engagerende oplevelser i biografen og byrummet.
Vi søger en stærk projektprofil, som kan koordinere programindhold og events og være med til at videreudvikle BUSTER som et samlingspunkt for kvalitetsfilm, mediepædagogik og børnekulturel dialog.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
Vi søger dig, som:
Vi tilbyder:
En fuldtids projektansættelse med mulighed for forlængelse fra 1. september 2025 til og med 30. oktober 2026. Hos BUSTER Filmfestival får du mulighed for at præge en af Nordens største børnefilmfestivaler og blive en del af et engageret festivalhold, som brænder for at skabe unikke kulturoplevelser til børn og unge med film i centrum.
I samarbejde med festivalens ledelse får du en central rolle i både den kunstneriske udvikling og den økonomiske sikring af festivalen. Der refereres til Programchefen på BUSTER Filmfestival. Der må i stillingen forventes skiftende arbejdstider i perioder op til og under afvikling af vores produktioner (weekend/aften). Vi tilstræber en mangfoldig organisation og opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Om De Københavnske Filmfestivaler:
Fonden De Københavnske Filmfestivaler driver filmfestivalerne CPH:DOX og BUSTER og arbejder i tillæg med andre filmrelaterede projekter. Som festivalorganisation ser vi kunsten og kulturen som en aktiv stemme i samfundet og festivalerne som en anledning til at samle befolkningen om tidens store emner. Vi brænder for at finde nye, sjove og spændende måder at oplyse og inspirere til samtale og skabe møder mellem mennesker, som måske ikke ellers ville støde på hinanden. Festivalerne holder til i Kødbyen i København.
Sådan søger du:
Send en motiveret ansøgning, dit CV og eventuelle bilag til job@cphfilmfestivals.dk senest d. 15. august kl. 12:00. Skriv venligst “Program- og eventkoordinator – BUSTER” i emnefeltet, når du indsender din ansøgning. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 35 i Kødbyen, København.
For yderligere oplysninger og eventuelle spørgsmål kan administrerende direktør Katrine Kiilgaard kontaktes på katrine@cphdox.dk eller +45 2042 4529 med en forudgående sms, der forklarer dit ærinde. Henvendelser besvares dog først efter d. 4. august.