ProfilService A/S søger en service- og kantineassistent til erhvervsrengøring samt anretning af frokost.
Stillingen er tidsbegrænset indtil start april 2026, men med gode muligheder for forlængelse/fastansættelse.
Du skal kunne arbejde indenfor følgende tidspunkt:
Arbejdstiden er mellem er kl. 06:00 og 14:00 mandag til fredag, med pause ml. kl. 12:30-13:00.
Opstart for den faste stilling vil være hurtigst muligt.
Stillingen indebærer rengøring i kontorlokaler, toiletter mv., samt anretning og bearbejdning af kolde fødevarer til kantine (bl.a. salater, pålægsanretning mv.). Tidsfordelingen ml. hhv. rengørings- og kantinearbejde, er 1/3 rengøring og 2/3 kantineforberedelse.
Som person, er du mødestabil, pligtopfyldende og serviceminded. Da rengøringen og anretning foregår i tidsrummet hvor kunderne kan færdes i lokalerne, er det vigtigt at du fremstår velsoigneret, professionel og tilgængelig.
Det er et krav at du er i besiddelse af hygiejnebevis, og dermed har erfaring fra lignende stilling og opgaver. Har du ikke sådanne, kommer du ikke i betragning til jobbet.
Dertil er det en fordel, men ikke at krav, at du har erfaring med erhvervsrengøring fra tidligere job.
Til dagligt foregår kommunikationen mellem dig og kunderne på dansk, derfor er det vigtigt at du behersker dette på et fornuftigt niveau. Går du på sprogskole for at lære, eller blive bedre til, dansk, så godtages dette også.
Du skal kunne fremvise straffeattest, samt en arbejds- og opholdstilladelse hvis du ikke er dansk eller europæisk statsborger. Har du ingen gyldig arbejds- og opholdstilladelse, kan du ikke komme i betragtning til jobbet.
Kørekort samt bil er en fordel jf. mødetiden samt offentlig transport, men ikke et krav.
Der aflønnes iht. overenskomst mellem DanskeService og 3F, og der stilles arbejdsbeklædning til rådighed.
Hvis du er interesseret og har du den rigtige erfaring, så send en kort ansøgning og CV til JetteS@profilservice.dk straks. Mærk din ansøgning med ” Service- og kantineassistent”.