Professor MSO i Musik, Samfund og Samskabelse ved Syddansk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium

fuldtid
Professor MSO i Musik, Samfund og Samskabelse ved Syddansk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium
  • Syddansk Musikkonservatorium
  • Odeons Kvarter 1, 5000 Odense
Professor MSO i Musik, Samfund og Samskabelse ved Syddansk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium

På Syddansk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium opslås hermed et Professorat med særlige opgaver i Samfundsvendt Musik og Kunstnerisk Medborgerskab.

Stillingen

Den kommende professor skal afsøge og afdække feltets potentialer (f.eks. musik i sundhedsvæsenet, musik i kriminalforsorgen, musik til særlige sociale formål etc.) og udvikle uddannelsesmæssigt indhold, der fremmer de studerendes muligheder for at agere som samfundsvendte musikere og kunstneriske medborgere. Dette omhandler bl.a., men ikke udelukkende, udvikling af undervisningsformater, samarbejdsrelationer og samarbejdsformater, netværksdannelse samt pædagogiske og kunstneriske tilgange til samskabelse, samfundsvendt musik og kunstnerisk medborgerskab.

Stillingen inkluderer undervisning på bachelor-, kandidat- og solistniveau samt i efter- og videreuddannelsesforløb.

Professoren forpligtes, efter nærmere aftale, til at give væsentlige bidrag til kunstnerisk såvel som pædagogisk udviklingsvirksomhed samt forskning inden for feltet.

Opgaveporteføljen vil desuden indeholde strategisk arbejde med formidling og samarbejde med aftagermiljøerne.

Stillingen omfatter tillige studieadministrative forpligtelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisning, studieplaner, prøveplaner samt medvirken ved eksaminer o. lign. Det forventes, at professoren påtager sig ansvaret for opgaver med faglig og pædagogisk ledelse og udvikling, særligt i forhold til Samfundsvendt Musik og Kunstnerisk Medborgerskab.

Undervisningssproget er fortrinsvist dansk, hvorfor den kommende professor skal kunne begå sig på dansk, svensk eller norsk på et højt niveau. Gode engelskkundskaber er en forudsætning, da dele af undervisningen på Det Jyske Musikkonservatorium foregår på engelsk.

Der er tale om en stilling med opgaver på både Syddansk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium. Ansættelsen vil formelt være på Syddansk Musikkonservatorium.

Det forventes, at professoren deltager i undervisning, projekter og møder på tværs af Syddansk Musikkonservatoriums og Det Jyske Musikkonservatoriums adresser i Odense, Esbjerg, Aarhus, Aalborg og Holstebro. Det primære arbejdssted er formelt Odense.

Arbejdstid og -sted og opgaveportefølje tilpasses i samråd med rektor/studieledelsen.

Kvalifikationer

Der foretages en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer, hvori der lægges vægt på:

  • Relevant konservatorieuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer
  • Dokumenteret kunstnerisk og pædagogisk virke på højt niveau
  • Dokumentation for forskningsresultater og/eller kunstnerisk/pædagogisk udviklingsvirksomhed
  • Dokumenteret undervisningserfaring og erfaring med uddannelsesudvikling på minimum lektorniveau
  • Relevant professionelt netværk inden for Samfundsvendt Musik og Kunstnerisk Medborgerskab
  • Stærke organisatoriske og kommunikative kompetencer og gode samarbejdsevner på tværs af organisationerne
Motiveret ansøgning, CV, eksamensbeviser, materialer vedrørende kunstnerisk virksomhed, kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, relevante netværk samt undervisning, som ansøgeren ønsker skal indgå i bedømmelsen, indsendes elektronisk. Den samlede ansøgning skal belyse og dokumentere kvalifikationskravene til stillingen samt indeholde en nærmere redegørelse for, hvilke personlige og faglige mål ansøgeren har for varetagelse af stillingen. Forslag til konkrete projekter inden for KUV og PUV kan medsendes.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker på fuld tid for en tidsbegrænset periode på 5 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten og efter reglerne i stillingsstrukturen for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet. Til en stilling som professor MSO er knyttet et pensionsgivende tillæg.

Stillingen besættes på overenskomstvilkår og er lønmæssigt indplaceret i lønramme 37, hvor lønnen pr. 1. april 2024 udgør 639.938,00 kr. årligt på fuld tid. Hertil kommer pensionsbidrag og evt. personligt tillæg.

Såfremt professoratet tilbydes en nuværende ansat på en af de to institutioner, vil ansættelsesaftale indgås med samtidig aftale om tilbagegangsret.

Ansættelsesprocedure følger Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1123 af 22. august 2018 om ansættelse af kunstnerisk/videnskabeligt personale ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, hvorved der sker en kvalifikationsbedømmelse, inden ansættelse finder sted. Ansættelsen følger desuden cirkulære nr. 9084 af 4. februar 2024 om aftale om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet. Ansøgere vil eventuelt blive indkaldt til undervisningsdemonstration/prøveforelæsning.

Stillingen besættes pr. 1. august 2025 eller snarest derefter.

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse skal være Syddansk Musikkonservatorium i hænde senest den 30. april 2025.

For yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at rette henvendelse til rektor for Syddansk Musikkonservatorium, Claus Skjold Larsen på csl@sdmk.dk eller rektor for Det Jyske Musikkonservatorium, Keld Hosbond på keho@musikkons.dk



Om Syddansk Musikkonservatorium www.sdmk.dk

Syddansk Musikkonservatorium er med sin beliggenhed i henholdsvis Odense og Esbjerg en væsentlig aktør i det syddanske kulturliv - både som uddannelsessted og kulturinstitution, men i høj grad også som aktiv bidragsyder til hele regionens musikalske vækstlag og professionelle musikmiljø. Endelig er SDMK, i kraft af de ca. 200 årlige koncerter, institutionen afholder, også en af regionens førende leverandører af musikalske kulturoplevelser for regionens borger. Ved siden af deres studie spiller konservatoriets ca. 260 studerende desuden en markant og aktiv rolle i hele regionens kulturliv – både som udøvende musikere, initiativtagere og undervisere.

Om Det Jyske Musikkonservatorium www.musikkons.dk

Det Jyske Musikkonservatorium er Danmarks største konservatorium med over 400 studerende fordelt på 3 afdelinger beliggende i Aarhus, Aalborg og Holstebro. DJM tilbyder uddannelser til og med solistklasseniveau inden for både klassisk, rytmisk og elektronisk musik samt flere forskellige videreuddannelser. DJM har en stærk international profil, top moderne faciliteter og lægger vægt på såvel det kunstneriske som det pædagogiske element i uddannelserne. Du kan læse mere om Det Jyske Musikkonservatorium på vores hjemmeside og i vores værdi og adfærdsguide.



Log ind