Produktspecialist - teknisk ventilsalg

fuldtid
Produktspecialist - teknisk ventilsalg
  • PRO&CO A/S
  • Meterbuen 27C, 2740 Skovlunde
Er du en teknisk stærk specialist med viden om ventiler til flowteknologien? Kunne du tænke dig at bringe din ekspertise i spil i en teknisk rådgivende salgsrolle, hvor du får ansvaret for at udvikle skræddersyede løsninger, der skaber værdi for kunderne? Som Grønbechs nye produktspecialist, får du en afgørende rolle i forretningsområdets fortsatte vækst og udvikling.

Grønbech leverer kvalitetsprodukter
Grønbech er en anerkendt kvalitetsleverandør af blandt andet ventiler til industrien og energisektoren. De har indgået unikke samarbejdsaftaler med førende ventilproducenter, og det giver mulighed for, at du kan finde de helt rette løsninger til kunderne. Virksomheden har hovedkontor i Skovlunde, og søger nu en produktspecialist, der skal løse opgaver for de jyske kunder. Afhængig af din bopæl, vil der være mulighed for, at du bliver tilknyttet kontoret i Esbjerg eller Vejle. Uanset placering, bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor der er mulighed for videndeling og support.

Et job med fokus på teknik og langvarigt kundesamarbejde
Som produktspecialist bruger du din ventilviden til at rådgive kunderne om de bedste løsninger. Salget handler ikke om kvantitet, men om at levere løsninger, der er teknisk optimale og skaber værdi for kunderne. Din rådgivning er baseret på dyb teknisk indsigt og en solid forståelse for produkternes funktionalitet, livscyklus og økonomi. Din rolle er i høj grad præget af langvarige og rådgivende kundesamarbejder, hvor du bliver den tekniske ekspert, som kunderne søger, når de har komplekse udfordringer, der kræver skræddersyede løsninger.

Dine opgaver inkluderer blandt andet:

  • Udarbejdelse af tekniske tilbud og løsninger til kunder
  • Rådgivning og support i forhold til kundernes tekniske behov
  • Ordrebehandling og opfølgning på igangværende projekter
  • Tæt samarbejde med leverandører for at sikre optimale løsninger

Du skal forvente, at kundebesøg, messer og lignende vil omfatte ca. 20 % af din arbejdstid. Den øvrige ca. 80 % af din arbejdstid, arbejder du på kontoret med løsningsvalg, beregninger, dimensioneringer og lignende. Du får reference til Divisionschefen for Industri & Energi.

Du er…
… måske allerede ventileksperten, eller også har du stiftet bekendtskab med ventiler gennem en håndværksmæssig- eller handelsuddannelse med speciale i fx VVS, og er klar til at tage næste skridt i karrieren og blive ekspert inden for feltet. Hertil er du drevet af at rådgive kunder og finde de helt rigtige løsninger. Du tager med glæde ansvar for både den tekniske og den kommercielle del af salget.

Du arbejder struktureret og er god til at kommunikere komplekse tekniske løsninger klart og forståeligt for dine kunder. Dine kunder skal opleve dig som en pålidelig og kompetent sparringspartner, og du ved, hvordan man opbygger et tillidsfuldt og professionelt samarbejde.

Du kommer til at arbejde med Microsoft Office og ERP-systemet IFS. Erfaring hermed er ikke et krav – dine kollegaer er klar med support og træning. Hertil får du brug for at kunne tale og skrive dansk og engelsk.

Grønbech tilbyder:

  • En spændende stilling i en solid virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at påvirke din egen hverdag og udvikling.
  • Et fagligt stærkt miljø, der giver grundlag for læring og videndeling.
  • Et professionelt, men uformelt og dynamisk arbejdsmiljø med gode kollegaer.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en virksomhed, der har stor succes og vækst

Drømmer du om at blive den specialist, både Grønbech og kunderne kan stole på?
Er du klar til at bruge din tekniske viden til at skabe skræddersyede løsninger og bygge langvarige relationer, hvor din ekspertise er afgørende? Hos Grønbech får du muligheden for at udvikle dig til en uundværlig teknisk rådgiver i en virksomhed i vækst, hvor kvalitet og faglighed er i højsædet.

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV til PRO&CO, som varetager rekrutteringen til stillingen for Grønbech & Sønner, via knappen ”Søg stillingen” herunder.

Log ind