Produktionsplanlægger søges til AVOS i Kalundborg

fuldtid
Produktionsplanlægger søges til AVOS i Kalundborg
  • AVOS A/S
  • Melbygade 15, 4400

Vi søger en skarp Produktionsplanlægger med overblik, struktur og gerne teknisk forståelse til at planlægge og optimere vores produktion i maskin- og smedeafdelingen samt konstruktionsafdeling.

Om du er nyuddannet eller har erfaring med produktionsplanlægning er ikke så vigtigt. Hvis du er dedikeret og har evnen og viljen til at finde løsninger på den korte bane og samtidig fastholde det store overblik, så har AVOS den perfekte mulighed for dig i vores produktionsafdeling!

 

OM AVOS

AVOS er en førende virksomhed inden for mekaniske løsninger til en bred vifte af industrikunder.
Produktionsprocesserne er projektbaserede, hvilket kræver en koordineret og fleksibel tilgang i både konstruktion og fremstillingen for at opnå succes i projektleverancerne. Virksomheden stræber efter at levere højkvalitetsløsninger og kontinuerligt innovere tilgangen til projektbaseret produktion.

AVOS tilbyder en spændende mulighed for at være en del af et innovativt og vækstorienteret miljø.

Desuden er vi en del af ENVATEK koncernen med hovedsæde i Brabrand ved Aarhus.

ANSVARSOMRÅDE

Produktionsplanlægger er en nyoprettet stilling hos os. Du bliver ansvarlig for udarbejdelse og opdatering af produktionsplanen i samarbejde med vores Projektledere og Projekt Direktør, så produktionen når i mål med projekterne til aftalt deadline. Produktionen er projektorienteret, og der produceres mange forskellige typer emner med høje kvalitetskrav og kompleksitet samt omfattende dokumentationskrav.

Den nye produktionsplanlægger refererer til Projekt Direktøren og samarbejder tæt med projektledere og medarbejdere i produktionen.

ERFARING & KVALIFIKATIONER

·         Videregående uddannelse, gerne med en håndværksmæssig eller anden teknisk baggrund.

·         Erfaren bruger af IT generelt, benytter Office pakken og et ERP-system.

·         Du er hurtig til at lære nyt software.

·         Du har gode kommunikationsevner.

·         Du kan dansk og engelsk i skrift og tale

·         Du er serviceminded og imødekommende.

·         Du har overblik og er omstillingsparat.

·         Du er struktureret, men ser muligheder frem for begrænsninger.

·         Du sætter pris på korte beslutningsveje og trives i en omskiftelig hverdag.

 Stillingen er en fuldtidsstilling og lønniveau efter kvalifikation og erfaring.

Tiltrædelse: Snarest. Ansøgningsfrist: Den 12. december 2025.
Kontakt: Thomas Vølund på tlf.: 40 71 26 04 for yderligere oplysninger.
Ansøgning: Send din ansøgning mærket ”Produktionsplanlægger” til: Job@avos.dk

Log ind