Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Er du en ferm samler?
SYSTEM CLEANERS SØGER PRODUKTIONSMONTØRER TIL MASKINAFDELING
System Cleaners er specialister i kundetilpassede rengøringsløsninger og specialanlæg. Vi har travlt i vores maskinafdeling og leder derfor efter 2 sæt ekstra hænder til at samle og montere vores anlæg, som sælges over hele verden.
Du bliver en del af et dygtigt og erfarent team i maskinafdelingen, og dine opgaver vil primært være:
Du skal sikre, at montagen sker i henhold til gældende sikkerhedsprocedurer og -regler, samt sikre overholdelse af produktionsplaner og foretage løbende vurdering af risiko for afvigelse/forsinkelse.
Vi opfordrer vores medarbejdere til at være proaktive og komme med forbedringsforslag indenfor deres arbejdsområde, og du vil komme til at sparre med vores udviklingsafdeling i relation til nye såvel som eksisterende samlinger og produkter.
Faglige og personlige kvalifikationer:
Vi leder efter en faglært kollega, der har erfaring med produktionsmontering eller lignende arbejde – f.eks. maskinarbejder eller mekaniker. Derudover:
Vi har digitaliseret processerne i produktionen, så du vil komme til at benytte digitale værktøjer, som du får en grundig introduktion til.
Vi tilbyder:
Vi glæder os til at byde dig velkommen snarest muligt, så send din ansøgning, CV og relevante bilag til job@systemcleaners.com. hurtigst muligt, dog senest 9. juni 2025.
Vi har flere stillinger slået op – husk derfor at skrive ”Montør til Maskinafdeling” i emnefeltet, når du sender din ansøgning.
Bemærk venligst, at der afholdes løbende samtaler.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte Production Manager Klaus Rytter Pedersen på 5219 1361.
System Cleaners A/S er en af verdens førende virksomheder indenfor rengøringsløsninger til fødevare- og drikkevareindustrien.
Vi fremstiller og markedsfører et stærkt program af professionelt udstyr og løsninger, der anvendes til især overflade- og specialrengøring. Vi sælger via forhandlere til kunder, der lægger vægt på effektivitet, enkel og pålidelig funktion samt robusthed i praktisk brug.
Vi lægger vægt på nærhed til vores kunder og forretningspartnere og på forståelsen af deres udfordringer. Derfor er vi hos System Cleaners A/S meget udadvendte, og vores udviklingsaktiviteter inspireres og målrettes af kundernes behov og ønsker.
Vi har en sund virksomhed med en engageret og serviceminded organisation, der har skabt en markant og positiv udvikling siden System Cleaners A/S’ start. Vores hovedafdeling er beliggende i Aalborg, og vi har salgskontorer i hhv. USA og Vietnam.
Aktuelt beskæftiges i alt ca. 50 ansatte.