Produktionsmedarbejdere | IBF i Grindsted

fuldtid
Produktionsmedarbejdere | IBF i Grindsted
  • Ikast Betonvarefabrik A/S
  • 7200 Grindsted

Bliv en del af et stærkt team i vores produktion i Grindsted, hvor vi lige nu søger 1 medarbejder til daghold og 2 medarbejdere til nathold. Oplæringen til nathold vil foregå på dagholdet.

I vores vådstøbehal producerer vi betonelementer i den ypperste kvalitet. Din hverdag bliver varieret og du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Produktion af betonelementer
  • Opbygning af forme
  • Armering ud fra produktionstegninger
  • Finish-arbejde
  • Truckkørsel og kranarbejde

Arbejdstider

Daghold: 07:00 – 15:00

Nathold: 23:00 – 07:00
(Oplæring på dagholdet ved ansættelse til nathold)

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er mødestabil, interesseret i at levere høj kvalitet og kan tale enten dansk på et forståeligt niveau eller flydende engelsk. Du skal være indstillet på fysisk arbejde. Erfaring og certifikater er ikke et krav, men en fordel. Vi sørger for en grundig sidemandsoplæring sammen med erfarne kollegaer.

Velkommen til IBF
Hos IBF i Grindsted bliver du en del af et godt socialt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen om spændende projekter. Vi tilbyder pensionsordning, en aktiv personaleforening og et stærkt fællesskab.

Ansøg i dag
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Roedolf Rosing på tlf. +45 41 90 53 34.

Vi afholder løbende samtaler og ansætter, så snart vi finder de rette kandidater. Jobbet er klar til besættelse allerede nu.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om IBF
IBF er en dansk, familieejet produktionsvirksomhed med stolte traditioner og stærke værdier. Vi er specialister i beton og arbejder målrettet for at udvikle mere bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. har vi reduceret CO2-udledningen fra en grå Modulflise 40x40x5 med 34% ift. produktionen i 2021.

Hos os er handlekraft, ansvar og respekt grundlaget for samarbejdet – og vi gør os umage for at levere kvalitet hver eneste dag. Vi har et stærkt sammenhold, en uformel tone og et arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og løfter i fællesskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.

Log ind