Er du smilende, struktureret og flittig? Kunne du tænke dig at arbejde med tøj og mode, som skal sælges online på nogle af Europas førende webshops? I så fald er det dig, vi mangler til vores Prep and Return-team i den næstkommende højsæson.
Vores Prep and Return-team klargør produkter, primært kollektionsprøver og den absolut nyeste mode, til fotografering og anden contentproduktion, samt sikrer at produkterne kommer godt og effektivt retur til vores kunder efter endt contentproduktion.
Arbejdsopgaver:
Modtagelse af vores kunder og deres fysiske ordrer i vores studie.
Registrering af produkter på vores online platform.
Udpakning og opbøjling af tøj samt klargøring af andre varekategorier som tasker, kosmetik, vine, værktøj mv. herunder dampning af tøj og simpel styling.
Efter fotograferne har produceret foto og anden form for content af produkterne, står du sammen med dine kollegaer for pakning og returforsendelse af produkterne til vores kunder og deres samarbejdspartnere i logistikbranchen.
Derudover kan der forekomme opgaver i form af klargøring og assistance i forbindelse med kundebesøg.
Profil:
Du er super struktureret, perfektionistisk anlagt og elsker orden.
Du trives med at arbejde med processer.
Du er smilende, imødekommende og frisk på at tage godt imod vores kunder.
Du er god til at arbejde sammen i et mindre team bestående af 1-3 øvrige kollegaer.
Du har en god fysik og er ikke bange for at tage fat.
Du trives i et ungt og uformelt miljø med super søde kollegaer.
Jobbet er ideelt for dig, som interesserer sig for onlinehandel, den nyeste mode og kan lide et job, hvor du gør en forskel og får skabt synlige resultater.
Arbejdstid:
Der er tale om en højsæsonstilling i den kommende, travle sommerhøjsæson. Perioden strækker sig over 19 uger fra den 11. maj – 18. sept. Der vil evt. være mulighed for genansættelse i forbindelse med den næstkommende vinterhøjsæson, som strækker sig i 16 uger fra ca. den 26. okt. – 12. feb. 2027.
Den daglige arbejdstid vil ligge mellem 20 – 30 timer og vil oftest ligge fra kl. 10 – 17 på hverdage.
Tiltrædelse:
Den 11. maj.
Ansøgning:
Kunne du se dig selv være en del af et fantastisk team på en rigtig dejlig arbejdsplads, så send din ansøgning samt CV med billede til job@packshoot.dk
Skriv "Produktionsmedarbejder til Prep and Return" i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Anette på Tlf: 71 99 21 10.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
Packshoot ApS er Nordens førende producent af visuelt og tekstuelt content til mange af de største e-commerce operatører i ind- og udland. Packshoot producerer produktbilleder, miljøbilleder, image-kampagner, video, produktbeskrivelser, databerigelse m.m.
Se mere på www.packshoot.dk