Hartmann Packaging A/S i Tønder er i vækst – og vi søger derfor nye kollegaer til vores produktion af æggebakker.
Har du lyst til at blive en del af en international virksomhed, hvor du bidrager til bæredygtig emballageproduktion? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos os producerer vi æggebakker i støbepap døgnet rundt. Vi udvider nu vores produktion og søger engagerede medarbejdere til både eksisterende og nye produktionslinjer samt vores labellinjer i trykkeriet.
Om jobbet
Du bliver en del af et velfungerende produktionsteam, hvor kvalitet, samarbejde og ansvarlighed er i fokus. Du vil arbejde med forskellige opgaver i produktionen og blive grundigt oplært, så du føler dig tryg i jobbet.
Vi har desuden sat ledelse i forreste front, så du altid får den support du har brug for.
Alle vores ledere er professionelt uddannede og kan derfor være dine medspillere til at du får succes.
Hos Hartmann er der altid mulighed for at avancere hvis du har ambitioner, lysten til at udvikle dig og viljen til at tage ansvar.
Vi forestiller os, at du
Er mødestabil og ansvarsbevidst
Har hænderne skruet rigtigt på og trives med praktisk arbejde
Arbejder struktureret og har sans for kvalitet og detalje
Er nysgerrig, positiv og løsningsorienteret
Kan forstå og tale dansk
Har lyst til at lære og følge instruktioner
Din baggrund er ikke afgørende – det vigtigste er din indstilling og motivation.
Vi tilbyder
Fast arbejde i en stabil og international virksomhed
God løn, pension og sundhedsordning
Professionelle og ordnede forhold, hvor vi følger Industriens Overenskomst
God kantineordning
Engagerede og hjælpsomme kollegaer
En arbejdsplads med fokus på sikkerhed, trivsel, samarbejde og respekt
Spændende og meningsfulde arbejdsopgaver
Arbejdstider
Vi tilbyder flere arbejdstidsmodeller, så du kan vælge det, der passer bedst til din hverdag:
Fast nat (søndag–torsdag)
Weekendhold (24 timer fordelt på 2 x 12-timers vagter – skiftevis dag/nat hver anden uge)
Dag/aften-skift (mandag–fredag, skiftende ugevis)
Skiftehold på 3-holdsskift med fast vagtplan planlagt et år frem
Husk at angive i din ansøgning, hvilket skift du søger.
Hos os får du
Et stabilt og langsigtet job i en virksomhed, hvor vi vægter det sociale højt, og hvor vi behandler hinanden ordentligt. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor alle bidrager til den fælles succes.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
Arbejdsleder Lars Knudsen på mail: knu@hartmann-packaging.com
Arbejdsleder Stefan Nielsen på mail: sni@hartmann-packaging.com
Søg stillingerne via "ansøg nu" knappen.