Produktionsmedarbejder søges til 1 års vikariat i fødevareindustrien i Ringkøbing-Skjern-området

fuldtid
Produktionsmedarbejder søges til 1 års vikariat i fødevareindustrien i Ringkøbing-Skjern-området
  • JKS a/s, Ringkøbing
  • Rødkløvervej 2, 6950 Ringkøbing-Skjern
Til 1 års vikariat i fødevareindustrien søger vi lige nu en ansvarsfuld produktionsmedarbejder, der er klar til at tage fat og besidder god teknisk snilde. Du vil indgå i et stærkt team, hvor der er fokus på samarbejde og at der bidrages til et godt arbejdsmiljø med godt humør.

I jobbet vil du arbejde med en 4-ugers-turnusplan. Vagternes længde er 12 timer, og der vil være skiftende arbejdstider på både dag- og nathold. Hver 3. søndag og hele weekenden hver 4. uge vil der være arbejde. Der er derfor mange fridage i hverdagen, med minimum 3 fridage om ugen.

Om dig:

  • Du har måske tidligere erfaring fra produktion (ikke et krav)
  • Du er fortrolig med IT og har teknisk snilde
  • Du har masser af gåpåmod og er klar til at tage fat
  • Du går ikke på kompromis med hygiejne og sikkerhed
  • Du er kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Du er en teamplayer og sætter pris på godt samarbejde
  • Det er et krav at du taler, læser og skriver dansk
Vi tilbyder:

  • Fuldtidsstilling med faste arbejdstider.
  • En spændende stilling med mulighed for hurtig opstart
  • Vikariat på 1 år
  • Attraktive løn- og arbejdsforhold
Ansøgning:
Lyder det som noget for dig? Vi opfordrer til at søge hurtigst muligt, da ansættelsen vil ske så snart den rette kandidat er fundet. Udfyld kontaktformularen nedenfor eller kontakt kunde- og personalekonsulent Gitte Rødgaard enten pr mail, Gitro@jks.dk eller telefon 97320750.

Log ind