Produktionsleder til Mad og Måltider på Odense Universitetshospital /Nyt OUH Vil du være med til at sætte standarden for madoplevelser på et af Danmarks største universitetshospitaler?
Vi søger en produktionsleder, der kan forene kulinarisk kvalitet, faglig ledelse og bæredygtig udvikling – til gavn for patienter, pårørende og medarbejdere.
Om Mad og Måltider på Nyt OUH Vi har ansvaret for at levere velsmagende og ernæringsrigtige måltider, som understøtter patienternes behandling, og serverer måltider der taler til alle sanser både til patienter, ansatte og pårørende.
Vi er på en rejse mod endnu mere økologi, lokale råvarer og bæredygtige løsninger – og vi bliver hele tiden bedre.
Mad og Måltider består af ca. 200 medarbejdere på tværs af Mad og Måltiders funktionsområder. Vi lykkes kun, når vores patienter og gæster oplever, at maden lever op til deres forventninger.
Du kan se mere til os på vores
Instagram og vores
Facebook Din rolle Som produktionsleder får du ansvaret for varm og kold produktion samt diætfunktionen og ledelsesansvar for ca. 60 medarbejdere. Du bliver en del af et erfarent lederteam med tre øvrige driftsledere og chefen for Mad og Måltider.
Du får en central rolle i at:
- Sikre høj kulinarisk kvalitet i et af landets største og mest moderne køkkener
- Drive udviklingen af økologi og bæredygtighed i produktionen
- Skabe rammer, hvor medarbejdere trives og leverer deres bedste
- Bidrage til en arbejdskultur, hvor faglighed, samarbejde og mangfoldighed er en styrke
Hvem er du? Vi leder efter dig, der:
- Har erfaring med personaleledelse af en større gruppe: og efterlever OUHs værdier i forhold til OUHs Ledelsesgrundlag og Medarbejderskab på OUH.
- Har en lederuddannelse: gerne på diplomniveau.
- Vil gøre en forskel for patienterne, pårørende og kolleger på OUH: Være villig til at yde en ekstra indsats for at sikre, at patienterne får den mad, de både har behov for og lyst til.
- Har en passion for kulinarisk kvalitet: Tør at sætte nye standarder i et af landets mest moderne og største køkkener.
- Er engageret i økologi og bæredygtighed: Brænder for at lave mad fra bunden med friske økologiske råvarer og høj faglighed.
- Ikke går på kompromis: Sikre at produktet lever op til høje forventninger.
- Er åben og tillidsfuld: Bibeholder en imødekommende og konstruktiv tilgang til medarbejdere, lederkolleger og samarbejdspartnere.
- Trives på en mangfoldig arbejdsplads: Vil være en del af en sund arbejdskultur, hvor forskellige generationer, etniciteter og fagligheder ses som en styrke.
Praktisk - Titel: Driftsleder i Mad og Måltider, Nyt OUH
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Tiltrædelse: 1. november
- Ansøgningsfrist: 17. september
- 1. samtale d. 19. september og 2. samtale d. 24. september
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Chef for Mad og Måltider/Sektionschef, Camilla Bent Frederiksen, på 29 66 40 55.