Produktions- og Indkøbsansvarlig til Legind A/S - Få ansvar for hele værdikæden fra idé til butik

fuldtid
Produktions- og Indkøbsansvarlig til Legind A/S - Få ansvar for hele værdikæden fra idé til butik
  • SCANPEOPLE ApS
  • Skoleholmen 19, 2670 Greve

Vil du have det fulde ansvar for at føre produkter sikkert fra beslutning til butikshylde? Motiveres du af at styre produktion, indkøb og logistik – og sikre, at deadlines, budgetter og leverancer holder hver gang?

Hos Legind sælger vi en idé, før vi sælger et produkt. Når idéen er købt af detailhandlen, er det dig, der sikrer, at den bliver produceret effektivt, korrekt og rettidigt.

Vi søger en stærk driftsprofil, der trives med ansvar, overblik og selvstændige beslutninger.

 

Rollen

  • Drift og styring af produktionen

  • Indkøb, forhandling og leverandøropfølgning

  • Planlægning og optimering af logistik og vareflow

  • Koordinering fra idéfase til færdig produktion

  • Systemføring og opfølgning på leverancer

  • Budgetopfølgning i samarbejde med ledelsen

  • Koordinering med samarbejdspartnere i Danmark, Sverige og Norge

 Stillingen er selvstændig. Når du er klædt på, forventes det, at du driver området med ro, struktur og beslutningskraft.

 

Profil

  • Du har dokumenteret erfaring med indkøbsprocesser og leverandørstyring

  • Du har logistisk forståelse og erfaring

  • Du arbejder struktureret og systematisk

  • Du trives med ansvar

  • Du bevarer overblikket i spidsbelastningsperioder

  • Det er en fordel, hvis du:

  • Har kendskab til tryk, forlagsbranchen eller medieproduktion

  • Har været leverandør til større detailkæder som Salling, COOP eller lignende

  • Men det vigtigste er din struktur, forretningsforståelse og evne til at få tingene helt i mål.

Arbejdslivet hos Legind

Legind er en entreprenant virksomhed med ca. 10 medarbejdere. Ejerskabet er aktivt, og beslutningsvejene er korte. Tonen er uformel og direkte.

Året er opdelt i tre hovedperioder (T1, T2 og T3). Cirka hver anden måned har vi peak-perioder, hvor alle hjælper til for at få produktioner sikkert afsted. Her kan der forekomme lidt overarbejde, som naturligvis afspadseres på et senere tidspunkt.

Hos Legind løfter man i flok også når det gælder korrekturlæsning, praktiske opgaver eller at hente kage til fælles fejring.

 

Det tilbyder Legind

  • 37 timers arbejdsuge

  • Løn efter kvalifikationer

  • Årlig bonus, ved indfrielse af budget

  • Pension (4 %)

  • 6 ugers ferie

  • Sundhedsforsikring

  • Ca. 20 rejsedage årligt (kan tilrettelægges fleksibelt)

  • Mulighed for hjemmearbejde efter aftale (PC-setup stilles til rådighed)

  • Du får høj grad af frihed og tilsvarende ansvar.

 

Hvorfor vælge Legind?

  • En central rolle med reelt mandat

  • Ansvar for hele værdikæden

  • Kort vej fra beslutning til handling

  • En arbejdsplads med tillid, tempo og fællesskab

  • Hvis du motiveres af at skabe struktur i komplekse processer, og kan lide at se idéer blive til konkrete produkter i detailhandlen – så vil du passe godt ind hos os.

 

Søg stillingen

Klik på Søg Stilling og vælg derefter Opret Bruger eller Log ind.
Vi afholder løbende samtaler. Bemærk venligst at stillingen vil blive fjernet når den rette kandidat er fundet og at vores jobannoncer automatisk genpubliceres flere gange i løbet af annonceringsperioden.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Udforsk vores aktuelle jobmuligheder

Vi har altid flere spændende muligheder både faste stillinger og vikariater som du kan finde herhttps://www.scanpeople.dk/ledige-stillinger/

 

Om ScanPeople

ScanPeople er et specialiseret rekrutterings- & vikarbureau og en del af Scanavo Gruppen. Vi matcher kandidater med relevante stillinger inden for blandt andet indkøb, supply chain, økonomi og administration med fokus på kvalitet, ordentlighed og det gode match.

Log ind