Er du typen, der kan bevare overblikket, selv når en EU-applikation, tre myndigheder og to certifikater kræver din opmærksomhed på én gang? Vi søger flere Technical Product Owners til spændende forvaltningsområder hos Koncern It i Udlændingestyrelsen. Din nye arbejdsplads Du bliver en del af i Koncern It, som varetager driften og forvaltningen af ca. 150 systemer, hvoraf 80 er fagsystemer specifikt udviklet til udlændinge- og integrationsområdet. Du ansættes i en ud af to forvaltningsenheder, i et kontor med et uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Vi er ca. 65 medarbejdere i Koncern It, hvor du vil få engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Hvis du vil du vide mere om os, så klik
her. Velkommen til dit nye team Du bliver en del af et af flere teams i Koncern It med ansvar for kritiske systemer, der understøtter vores forretning, eksempelvis:
- Schengen-system
- Det Europæiske Ind- og Udrejsesystem (EES)
- Systemet for rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)
- Visuminformationssystemet (VIS)
- Det store EU-interoperabilitetsprojekt (IO)– hvor systemer skal tale sammen på tværs af landegrænser
Din nye rolle Du kommer til at være med til at implementere nogle af de store EU-forordninger på udlændingeområdet i Danmark.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. indebære:
- at være teknisk bindeled og forvalte teknisk komplekse systemer
- at varetage drift og vedligehold af systemer og sikre høj systemstabilitet og incident håndtering
- at håndtere 3rd level support, dokumentation, audits, kvalitetssikring og opbygning af struktur i komplekse systemer
- at bidrage med overdragelse fra projekt til drift – fra idé til stabil hverdag
- at arbejde med komponentbaseret teknologi og at udarbejde use cases
- at kommunikere med eksterne parter, eksempelvis eu-Lisa, Udenrigsministeriet, Rigspolitiet og andre myndigheder (på både dansk og engelsk)
- at oversætte forretningens behov til konkrete tekniske handlinger og bidrage til struktur af it-landskaber
- at fungere som SPoC for EU-Lisa på en række specifikke systemer
Om dig Du har enten en akademisk uddannelse, eksempelvis som cand.it., eller anden relevant baggrund, som f.eks. it-konsulent eller erfaring med it-forvaltning fra andre offentlige myndigheder mv.
Optimalt har du et par års erfaring med f.eks. forvaltning, kubernetes, linux mv., men du er dog også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet.
Derudover forestiller vi os, at du:
- evner at møde vores brugere på en professionel og serviceminded måde, da vi lægger vægt på at være en myndighed med venlighed
- trives med at arbejde med faste og til tider korte sagsfrister og forstår nødvendigheden af rettidighed i en travl hverdag
- kan kommunikere og formidle kompliceret viden til forskellige målgrupper på både dansk og engelsk
- har gode samarbejdsevner, da du skal arbejde tæt sammen med et bredt udsnit af dine kolleger, der sidder med vidt forskellige opgaver
- har erfaring med fx systemforvaltning, SCRUM, Jira/Confluence, Linux/Kubernetes eller IT-drift
- er god til at samarbejde med alle typer internt og eksternt – fra udviklere til EU-eksperter
- har erfaring med at udarbejde use cases
- taler og forstår dansk og engelsk, og du kan bruge det både i dokumentation og til møder
- er nysgerrig, struktureret og har en god humor
Nysgerrig? Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Anne Marie Clemensen på tlf. 21 29 34 74 eller e-mail ancl@us.dk.
Er du vores nye kollega? Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest
onsdag den 29. oktober 2025. Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 45 og 2. samtaler i uge 46. Der kan være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber eller engelskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.
Løn- og ansættelsesvilkår Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.
Stillingerne er faste stillinger på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
I stillingen vil du eventuelt skulle indgå i en vagtordning, hvor der kan forekomme natarbejde samt arbejde i weekender og helligdage. Du vil blive honoreret særskilt herfor.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata
her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.