Product owner til Team Analyse og Løsningsarkitektur hos Københavns Kommunes Koncern IT

fuldtid
Product owner til Team Analyse og Løsningsarkitektur hos Københavns Kommunes Koncern IT
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vil du være bindeleddet mellem forretning og IT og eje teamets servicekatalog? Kan du styre økonomi, ressourcer, strategi og håndtere samarbejdspartnere og interessenter?

Så kan du være med til at understøtte arbejdet med et af Danmarks største IT-systemlandskaber.

Om stillingen
Som product owner vil du være ansvarlig for teamets servicekatalog og prioritering af teamets backlog. Du har overblikket over teamets aktiviteter og håndterer økonomi- og ressourcestyring.

Indadtil understøtter du teamets daglige arbejde i et agilt setup, hvor du har et centralt ansvar for koordinering og prioritering af teamets opgaver. Du arbejder tæt sammen med teamet om at udvikle og styrke teamet ud fra organisationens og teamets strategiske målsætninger.

Udadtil er du det primære kontaktpunkt for teamet for både samarbejde i de enkelte projekter og samarbejde med den øvrige organisation.

Du bliver en del af et fællesskab med fire andre product owners, en product manager og to kontorchefer, som du kommer til at arbejde tæt sammen med.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte

  • Prioritering af opgaver i teamets backlog
  • Planlægning og opfølgning på projekter og leverancer
  • Understøttelse af teamets opgavevaretagelse og udvikling
  • Løbende dialog med forretningen om økonomi og leverancer
  • Udarbejdelse af rapportering af teamets leverancer
  • Bidrag til kontorets strategiske målsætninger
Din profil
Vi leder efter en person, som kan løfte sit team og kan sætte sig for bordenden i dialogen med forretningen og sikre klar kommunikation og forventningsafstemning. En person, som brænder for at gøre en forskel for Københavns Kommunes borgere og medarbejdere.

Derudover søger vi en kollega, som har

  • Grundlæggende viden fra arbejde i en større IT-organisation
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner
  • God forståelse for agile metoder og værktøjer
Det er en fordel, hvis du har en vis faglig viden inden for IT og erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Om os
Du vil blive ansat i serviceområdet Projekter og Tværgående Systemer, som er en del af Københavns Kommunes Koncern IT. Vi er et rummeligt kontor med godt 80 medarbejdere i 12 teams og et bredt spektrum af fagligheder og personligheder.

Vi arbejder primært inden for projekt- og leverancestyring, IT-arkitektur, enterprise arkitektur, IT-anskaffelser, implementering og IT-udbud og driver nogle af de største IT-projekter i Danmark.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, og lønnen fastsættes efter kvalifikationer og overenskomstvilkår. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold- og tider, relevant efteruddannelse mv. og en løn, der modsvarer dine kvalifikationer.

Tiltrædelse den 1. marts 2026.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Heinrik Mathiasen på 24 46 39 93 eller Jesper Lærkedal på 51 60 66 07.

Søg via linket senest søndag den 25. januar 2026

Om Koncern IT

Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige IT-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker IT-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.

Log ind