Processtærk koordinator til ydelsesområdet

fuldtid
Processtærk koordinator til ydelsesområdet
  • Jobcenter Ydelsesteam
  • Holger Drachmanns Plads 5, 6400 Sønderborg
Er du typen, der trives med at være i kontakt med mange mennesker og skabe fremdrift i samarbejde med andre? Motiveres du af at tage initiativ, sætte retning og få ting til at ske?
Vi søger en faglig koordinator, der har blik for struktur og systemer, er en god facilitator, og som motiveres af at udvikle.

Om stillingen
Du vil få en central rolle i arbejdet med automatisering, procesoptimering og udvikling, samtidig med at du bidrager til økonomiske opgaver, systemvedligehold og facilitering af faglige processer. Du skal ikke nødvendigvis have dyb viden om lovgivningen fra starten. Det vigtigste er, at du har stærke kompetencer inden for procesforståelse og facilitering. Rollen kræver overblik, struktur og evnen til at sikre fremdrift i både daglige opgaver og projekter.
Stillingen varetages i tæt samarbejde med leder, men også den anden faglige koordinator i teamet, som hovedsageligt har fokus på den faglige understøttelse.

Dine primære opgaver
  • Bidrage til optimering af arbejdsgange og systemer
  • Facilitere og strukturere processer
  • Varetage systemvedligehold og sikre datakvalitet
  • Drive projekter og sikre fremdrift i opgaver
  • Oparbejde kendskab til bl.a. økonomirelaterede opgaver og herigennem understøtte udvikling af dette område
  • Løse ad hoc-opgaver i tæt samarbejde med leder
Vi søger dig, der
  • Har erfaring med procesarbejde
  • Er god til at facilitere og skabe struktur
  • Er nysgerrig, udviklingsorienteret og har blik for helheder
  • Motiveres af at tage ansvar for projekter, sikre fremdrift og føre dem sikkert i mål
  • Du besidder gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere forståeligt både på skrift og i tale
  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund med tilegnede kompetencer inden for f.eks. projektledelse, procesfacilitering, coaching mv.
Vi tilbyder blandt andet
  • Et fagligt stærkt miljø med fokus på udvikling, faglighed og samarbejde
  • Mulighed for at præge arbejdsgange og understøtte refleksiv praksis
  • Tæt sparring med leder og kolleger
  • Et team med 25 kolleger der hjælper hinanden og har trivsel i højsædet
  • Mulighed for i høj grad selv, at strukturere og tilrettelægge din arbejdsdag

Ydelsesteamet er en del af Jobcenter Sønderborg. Vi er et team på 25 medarbejdere der varetager opgaver indenfor sagsbehandling og udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser. Vi håndterer også udgifter relateret til hele Arbejdsmarkedsområdet. Vi ser os selv som en vigtig understøttende del af beskæftigelsesindsatsen.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder Annika Cording tlf.: 27905215
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst på området.
Vi forventer at afholde samtaler den 11. december 2025.
Tiltrædelse 1. februar 2026 eller efter aftale.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

Log ind