Vil du være med til at sikre gode og stærke børnefællesskaber? Og vil du være med til at støtte bæredygtige deltagelsesmuligheder for alle børn?Så kom og leg med os!
Vi søger en fagligt stærk og nysgerrig pædagog
37 timer/uge til vores team af procespædagoger i
område Æbelholt, Hillerød Kommune. Vi er et team på 4 procespædagoger i området. Vi har sparring sammen som team, med sektionslederen, 1½ time, én gang om ugen.
Som procespædagog skal du være med til at løfte opgaver i vores dagtilbud, som kræver en særlig pædagogisk indsats. Procespædagogerne i Hillerød Kommune arbejder med afsæt i en narrativ og systemisk tænkning, foruden neuroaffektiv udviklingspsykologi, som vi alle er uddannede i. Arbejdsprocessen varierer fra opgave til opgave og altid i et tæt samarbejde mellem leder, personale og dig som procespædagog. Der arbejdes med udgangspunkt og afsæt i konteksten og i børnefællesskaberne. Som procespædagog skal du være med til at sikre det stærke børnefællesskab med plads til forskellighed, og være med til understøtte deltagelsesmuligheder for alle børn.
Dine opgaver vil være deltagelse i praksis med det pædagogiske personale, men rummer også sparringsopgaver og emneoplæg på personalemøder, alt efter hvad opgaven kræver. Som procespædagog skal du arbejde nysgerrigt og respektfuldt ind i den eksisterende praksis og samtidig have øje for og evne til at skabe refleksion og udfordre praksis, hvor det er relevant set i forhold til børnegruppens behov.
Der vil være skriftligt arbejde – men det praksisnære vægtes i høj grad.
Som procespædagog skal du have minimum 3 års erfaring som pædagog og gerne specialpædagogisk erfaring. Herudover ser vi gerne, at du har kurser eller videreuddannelse som læner sig op ad det specialpædagogiske felt, men også særlige kvalifikationer som kendskab til Marte Meo, Nest, eller fokus på en neuroaffektiv tilgang vil være en fordel.
Din nærmeste leder er områdets sektionsleder, som du også vil være i tæt dialog med omkring opgaverne i de enkelte dagtilbud. Derudover vil du være knyttet til et netværk bestående af alle procespædagoger i Dagtilbud Børn med tværkommunale tovholdere, hvor der vil være mulighed for faglig inspiration og sparring på 2 dage om året. Ydermere vil du være knyttet til vores tværkommunale netværk Kultur og Fællesskaber. Også her vil der være mulighed for inspiration i arbejdet med de udsatte børn.
For yderligere information,kan du kontakte sektionsleder for Område Æbelholt Betina Gjøl på telefon 72 32 51 18.
Du skal sende din ansøgning via rekrutteringssystemet.
Løn og ansættelsesforholdStillingen ønskes besat
1. marts 2026, eller hurtigst muligt.
FristDu søger via linket og ansøgningsfristen er 14. januar 2026.
Samtaler forventes gennemført den 21. januar 2026.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation, BUPL.
I henhold til vedtagne regler vil der blive indhentet offentlig straffeattest og børneattest på kandidater, som anbefales til stillingen, ligesom der vil blive indhentet referencer fra relevant arbejdsgiver.
Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.