Vil du have en nøglerolle i en virksomhed i rivende udvikling og være med til at starte en helt ny, moderne produktionslinje op? For KMC Granules i Brande søger Randstad en teknisk stærk procesoperatør, der vil være med på en spændende vækstrejse. Du får ansvar for at styre og overvåge deres procesanlæg og bliver en central del af fremtidens fødevareproduktion.
KMC – et godt sted at være
Hos KMC bliver du del af en unik international virksomhed med et innovativt og uformelt miljø, som har fokus på bæredygtighed. Du får muligheden for at være en del af en spændende udvikling, som tager afsæt i en ambitiøs vækststrategi. I mere end 90 år har de dyrket, udviklet og produceret kartoffelbaserede ingredienser til den globale fødevareindustri – og de opererer i mere end 90 lande over hele verden.
I KMC mener de, at god kultur øger positiv indflydelse på deres forretning. De værdsætter både menneskelige og faglige kompetencer.
Et godt sted at være er et sted, hvor de er engagerede, tager ansvar og yder deres bedste. Et sted, hvor de ser forandringer som udviklingsmuligheder og tager initiativ til forbedringer, når det styrker forretningen. En kultur, hvor de vægter samarbejde og behandler hinanden ordentligt og med gensidig respekt. ”KMC – et godt sted at være”, fordi de sammen skaber en kultur med fokus på Engagement, Udvikling, Samarbejde og Ordentlighed.
Om jobbet
Randstad søger på vegne af KMC Granules en ny procesoperatør, der har lyst til at blive en central figur i en spændende udvikling. KMC er en virksomhed i kraftig vækst med en ambitiøs strategi, og du vil få en unik mulighed for at være med på rejsen.
På KMC Granules er de 35 medarbejdere og fabrikken kører 24/7/365 afbrudt af nogle få rengøringsstop. Du bliver en del af en velfungerende afdeling med `` 15 dygtige kolleger. I starten vil du indgå i et 8-timers rul på enten dag-, aften- eller nathold for at sikre en grundig oplæring. På sigt bliver du en del af det faste 12-timers rul, som kører på både dag, nat og weekend. Vagtplanen er tilrettelagt i et 5-ugers rul, der giver en stor grad af frihed, hvor du blandt andet holder 7 dages fri efter et afsluttet nat rul.
Dine primære opgaver bliver:
• Styring og overvågning af kartoffelindtaget.
• Overvågning af de forskellige produktionsprocesser på SCADA-system.
• Udtagning af prøver og analyser til kvalitetskontrol, samt afrapportering.
• Fejlfinding og optimering på anlægget.
• Mindre vedligeholdsopgaver.
Din profil
Vi forventer, at du har erfaring som procesoperatør, men din baggrund kan være mangeartet, helst med erfaring fra fødevareindustrien og en relevant uddannelse, men du kan også være autodidakt med solid, relevant erfaring fra et lignende produktionsmiljø.
Det vigtigste er din personlighed, og at du kan se dig selv i nedenstående:
• Du har teknisk flair og formår at forstå en kompliceret proces.
• Du har mange forskelligartede opgaver og en fast vagtplan med 12-timers vagter.
• Du er proaktiv, tager ejerskab og træffer selvstændige beslutninger.
• Du har fokus på samarbejde og bidrager til en positiv stemning med dit engagement.
• Du forstår vigtigheden af sikkerhed og kvalitet i dit arbejde.
Til gengæld tilbyder vi dig:
• Et spændende og afvekslende job i en virksomhed i vækst med store ambitioner.
• Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
• En grundig oplæring i processen og opgaver, hvor du først bliver ”sluppet fri” når du er klar.
• En unik vagtplan, med 14 vagter på 5 uger, der bla. giver en hel uges sammenhængende fri.
• En god og konkurrencedygtig løn i henhold til kvalifikationer, sundhedssikring og kantineordning.
Ansøgning
Denne rekruttering varetages af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil. Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send dit CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne Marie Staghøj på tlf. 6195 9231.
Om randstad
Randstad er verdens største HR-udbyder og ‘partner for talent’. Vi giver lige muligheder til alle uanset baggrund og hjælper kandidater med at forblive relevante på et hastigt skiftende arbejdsmarked. Vi tror på et inkluderende arbejdsmarked, hvor alle kan være sig selv og føle sig velkomne.
Vores markedsindsigt og store kendskab til arbejdsmarkedet hjælper virksomheder med at opbygge en kvalificeret, mangfoldig og fleksibel arbejdsstyrke, og vi støtter mennesker og virksomheder i at nå deres fulde potentiale. Det er det, vi er her for, og det er det, der motiverer os hver dag.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group. Vi formidler dagligt arbejde til over 600.000 mennesker verden over og er førende inden for rekruttering, karriererådgivning og fleksibel arbejdskraft i Danmark, med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.