Procesbevillingsnævnets sekretariat søger en ansvarsbevidst og dedikeret kontormedarbejder til vores spændende arbejdsplads ved Kongens Nytorv i København med tiltrædelse 1. september 2025 eller efter nærmere aftale.
Hvem er vi? Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om appeltilladelse til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager, ligesom nævnet behandler klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces.
Procesbevillingsnævnet består af 3 afdelinger. Afdelingen for appeltilladelser er sammensat af 5 medlemmer – en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en universitetslærer. Afdelingen for appeltilladelser til landsretten vedrørende familierettens afgørelser er sammensat af 3 medlemmer – en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat. Nævnets afdeling for fri proces, som behandler klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces, er sammensat af 3 medlemmer – en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat.
I nævnets sekretariat er vi for tiden 31 medarbejdere – 1 sekretariatschef, 1 souschef, 2 chefkonsulenter, 4 specialkonsulenter, 13 fuldmægtige, 8 kontormedarbejdere og 2 studentermedhjælpere.
Procesbevillingsnævnets sekretariat yder administrativ og juridisk bistand til nævnet. Arbejdet består i at forberede sagerne med henblik på nævnets stillingtagen til, om appeltilladelse eller fri proces skal gives. Sagerne afgøres på ugentlige møder i nævnet.
Du kan læse mere om Procesbevillingsnævnet på vores hjemmeside
www.procesbevillingsnaevnet.dk.
Hvem er du? Du er en dygtig og engageret person, som
- formentlig har en kontoruddannelse,
- har flair for IT og gode erfaringer og evner for at arbejde med digital sagsbehandling,
- er en teamplayer, der vægter godt kollegaskab højt,
- bliver motiveret af at hjælpe kollegaer og brugere,
- er smilende, serviceminded og mødestabil,
- kan arbejde effektivt, proaktivt og selvstændigt med arbejdsopgaver, og
- er i stand til at bevare det gode humør, overblikket og omhuen på en travl arbejdsplads.
Det er en fordel, hvis du har en kontoruddannelse og måske endda erfaring med retssagsarbejde, men det er ikke en forudsætning for ansættelse.
Hvad skal du lave? Du vil blive tilknyttet vores team i kontorsekretariatet, som består af 8 kontormedarbejdere. Arbejdet i kontorsekretariatet omfatter all-round kontorarbejde, herunder sagsoprettelse, journalisering af post, korrespondance med vores brugere vedrørende sagsskridt, afslutning af sager, telefonbetjening og diverse administrative og praktiske opgaver.
I Procesbevillingsnævnet arbejder vi fuldt ud digitalt og anvender sagsbehandlingssystemet Public 360.
Løn og ansættelsesforhold Vi tilbyder en uformel arbejdsplads, der kendetegnes ved engagement, arbejdsglæde, samarbejde og gode kollegaer.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, og det er med tiltrædelse 1. september 2025 eller efter nærmere aftale. Der er tale om et barselsvikariat. Stillingen er tidsbegrænset med en forventet varighed indtil efteråret 2026.
Stillingen besættes i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
Spørgsmål Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Hanne Kjærulff eller souschef Christian Sivert Brogaard på tlf. nr. 33 12 13 20.
Din ansøgning Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” på siden.
Ud over din ansøgning skal du vedhæfte cv, eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer mv.
Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest tirsdag den 10. juni 2025 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.