Proaktiv projektsælger til Nordsjælland

fuldtid
Proaktiv projektsælger til Nordsjælland
  • Asgaard Recruitment
  • Porsborgparken 8C, 9530 Støvring

På vegne af ScanPipe søger vi en energisk og selvkørende projektsælger til Nordsjælland, der brænder for ansvar, frihed og at gøre en forskel i en branche, hvor relationer betyder alt. Du skal ikke bare følge med – du skal ud og sætte retningen.

Om ScanPipe og rollen

ScanPipe har på få år udviklet sig fra klassisk grossist til specialiseret aktør inden for vand- og klimaløsninger. De går forrest i udviklingen, tør tænke nyt – og giver dig friheden til at gøre det samme. Som projektsælger i Nordsjælland får du en nøgleposition i en organisation med fart på – og du bliver en del af en ambitiøs salgsorganisation med stærke kolleger på tværs af hele landet.

Om du kører ud fra Helsinge, Hillerød, Frederikssund – eller et helt fjerde sted – eller vælger at tage udgangspunkt i kontoret, bestemmer du selv. Hos ScanPipe har vi tillid til, at du som sælger ved, hvordan du bedst planlægger din dag. Du har friheden til at styre din tid – og vi regner med, at du bruger den til at skabe stærke relationer og synlige resultater.

Du skal være den, kunderne ringer til, når det virkelig gælder – deres foretrukne samarbejdspartner.

Du arbejder med opsøgende salg, opfølgning og udvikling af kunder i dit område. Fokus er på at styrke de eksisterende relationer og åbne døren til nye. Samtidig bringer du ScanPipes digitale løsninger i spil, når det giver mening for kunden

Hvem er du?

Du har en naturlig lyst til at møde mennesker, opbygge tillid og være en værdiskabende sparringspartner. Du trives med at planlægge din egen hverdag og er typen, der ikke venter på, at telefonen ringer – du tager den op selv.

Erfaring fra B2B-salg er et plus, særligt hvis du kender til entreprenør-, bygge- eller grossistbranchen. Men vi går efter den rigtige profil – én med gåpåmod, energi og en stærk tro på relationer som nøglen til salget.

Du må gerne være autodidakt – bare du har handlekraft, vedholdenhed og viljen til at lykkes.

Log ind