Drømmer du om tid til nærvær og omsorg? Tid til fordybelse og hensyn til den enkelte? Et sted hvor forældresamarbejde vægtes højt, og hvor knus og kram er en vigtig del af hverdagen? Så er dette måske jobbet for dig.
Privat vuggestue søger humørfyldt og engageret pædagog - hos os får du tid til det, der virkelig betyder noget.
Kastanjegården er en lille privat vuggestue, normeret til 20 børn i alderen 0-3 år. Vi ligger placeret i et naturskønt område med adgang til skov og grønne marker, på en gård i Voerladegård.
Du vil blive en del af et kollegialt team, der løfter i flok – med stor fokus på faglighed og fællesskab.
Stillingen er fast og timetallet fastsættes ud fra dine personlige ønsker samt vores præferencer, dog indenfor rammen 30-37 timer.
Har ovenstående vakt din interesse, så skynd dig at læse videre – for der er nemlig meget mere vi kan tilbyde dig!
• Hverdagen her er humørfyldt og der er altid god stemning i huset. Vi er fulde af energi, og brænder for det vi laver
• Vi har en god normering, så der hver eneste dag er rig mulighed for nærværende samvær med skønne børn og glade kolleger
• Vi er rummelige og ser forskelligheder som en fordel. Du kan derfor være helt dig selv, i samværet med os – uanset hvor fjollet du kan finde på at opføre dig. Du kan altså få lov til at udleve alle dine spændende ideer, krydret med faglige input fra din leder og dine kolleger
• Du bliver en del af et team, som tør udfordre og undre sig i fællesskab
• Og så kommer du tilmed til at samarbejde med Danmarks bedste forældregruppe
• Udelivet prioriteres højt, så der er gode muligheder for masser af frisk luft
• Og sidst men ikke mindst - lækre og velsmagende pædagogiske måltider
Til gengæld drømmer vi om at:
Du kan arbejde didaktisk og inddrage børnenes interesser i pædagogisk praksis og du ved hvordan du, gennem struktur og rammesætning for børnegruppen, skaber plads til at være nærværende og gribe de muligheder der opstår i samspillet med børnene. Særligt med udelivet i fokus.
Du er en ildsjæl, der er fagligt reflekteret og kan skabe lys i øjnene.
Du er uddannet pædagog og hviler i dig selv og din faglighed. Du er energisk og har drive og gå-på-mod. Du har et positivt livssyn og så er du altid med på en god idé.
Du er god til at skabe overblik og organisere dig, og du kan omstille dig, finde løsninger og træffe beslutninger, når hverdagen ændrer sig. Du har lyst til at bidrage til vores fælles udvikling, og du tør være kritisk og stille konstruktive spørgsmål.
Du er ansvarsbevidst og ved, at et frugtbart og givende forældresamarbejde hviler på dine skuldre. Du kan udarbejde velskrevne, faglige beskrivelser af børnene og koble teori med praksis – og du ser det skriftlige arbejde som betydningsfuldt. Du kommunikerer på en tydelig og anerkendende måde både mundtligt og skriftligt. Vigtigst for dig at vide er dog, at ”kontorarbejdet” hos os aldrig vægtes højere end børnenes behov - vi vil til hver en tid sikre at begge dele går hånd i hånd.
Du bliver en del af et fagligt ambitiøst team, hvor vi er nysgerrige på os selv og hinanden.
Vi er ambitiøse både på børnene og vores egne vegne, og derfor er vi gode til at være nysgerrige på hinandens pædagogik og praksis. Vi får energi af de gode relationer med børnene, og når vi kan se og mærke, at børnene rykker og udvikler sig – og at vi gør en forskel.
Dette efterår udvider vi vores pædagogiske faglighed og fordyber os på vores ugentlige pædagogmøder i neuropsykologisk leg, skal du være med?
Send din ansøgning eller videoansøgning til holmedal56@live.dk senest den 16. oktober 2025. Vi holder løbende samtaler.
Opstart hurtigst muligt.
OBS: Alle dokumenter skal sendes i én samlet pdf-fil.