Privat kok med interesse for sundhed og ernæring

fuldtid
Privat kok med interesse for sundhed og ernæring
  • Plousios Service ApS
  • Holme Parkvej 266 8270 Højbjerg

Vi er en familie på 3 som søger en privat kok. Dit primære fokus er at lave varieret, sund og velsmagende mad fra bunden, som lever op til en række krav, herunder fx

  • Øko som udgangspunkt
  • Min 125 g fed fisk om dagen
  • Min 200g kål om dagen
  • Min 50 g bær om dagen
  • Min 35g protein per måltid
  • Monitorering af kalorieindtag

Som følge heraf kræver det, at du kan trives med at måle og veje maden.

Du skal kunne lide at nørde mad ned i detaljen, og hvis emnet “longevity” fra et ernæringsmæssigt synspunkt interesserer dig, er det et plus.

Det er et job, hvor du udfylder alle roller omkring madlavningen: indkøb, klargøring, anretning, servering, rengøring og oprydning.

Egen bil, samt at du er villig til at bruge denne til indkøb er et must.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 10.30-18.30 man-fre, men noget vi aftaler løbende. Weekendarbejde kan forekomme, og er igen noget vi aftaler. Ferie som udgangspunkt, når vi selv holder ferie.

Om os:

Vi har faciliteterne i orden til at tilbyde et professionelt køkkensetup. Vi har tidligere haft en privat kok, som lavede super velsmagende mad, men vi måtte sande, at det sundhedsmæssige aspekt led en del i denne periode, da der blev serveret for meget og for usund mad. Derfor vil vi gerne forsøge igen med et nyt fokus, hvor sundheden i hverdagsmaden har det primære fokus, og din evne til at trylle i køkkenet til et middagsselskab i ny og næ kommer mere i anden række - til trods for, at vi er madentusiaster og bestemt også værdsætter en god middag, hvor der ikke er sparet på noget.

Log ind