Har du et skarpt journalistisk blik og en stærk politisk forståelse? Og har du lyst til at stå i spidsen for pressearbejdet i Beskæftigelsesministeriets departement, hvor tempoet er højt, og pressen følger tæt med? Så er det dig, vi leder efter som vores nye pressechef. Din nye hverdag Som pressechef er du faglig leder for Presseenheden, hvis primære opgave er at håndtere henvendelser fra pressen og planlægge ministerens og ministeriets proaktive kommunikation. Du skal sikre, at alle medier bliver mødt professionelt og hurtigt – både i de daglige henvendelser og i planlægning af større politiske udspil.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med ministeren, departementschefen og den særlige rådgiver. Du vil også have et tæt samarbejde med fagkontorerne og vores styrelser om de forskellige pressesager og udmeldinger.
Som pressechef får du blandt andet ansvar for at:
- rådgive beskæftigelsesministeren i sager vedrørende presse – både proaktivt og reaktivt
- sikre faglig ledelse og udvikling af Presseenheden og en professionel og effektiv pressehåndtering
- identificere og udvikle gode vinkler og pressehistorier i politiske sager
- håndtere de daglige pressehenvendelser fra medierne
- bidrage til at forberede lanceringsplaner ved større politiske udspil.
Presseenheden består ud over dig af to presserådgivere og er en del af Minister- og Ledelsessekretariatet. Du refererer til kontorchefen for Minister- og Ledelsessekretariatet.
Selvom tempoet kan være højt, prioriterer vi godt kollegaskab, faglig udvikling og at løfte i flok.
Bliv vores nye kollega Du har erfaring fra en journalistisk arbejdsplads, og det er en fordel, men ikke et krav, at du også har erfaring fra centraladministrationen.
Vi forventer, at du:
- har en stærk politisk forståelse, som du sætter i spil i dit arbejde
- kan omsætte din indsigt i, hvordan pressen arbejder til strategiske prioriteringer og redaktionel retning
- kan samarbejde på tværs af fagligheder og skabe relationer internt og eksternt
- kan formulere politiske budskaber hurtigt og præcist, uden at gå på kompromis med kvaliteten
- trives med et højt tempo og at holde mange projekter i gang samtidigt.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. marts 2026.
Hvis du er uddannet journalist, bliver du ansat i henhold til cirkulære om overenskomst for journalister i statens tjeneste. Har du en akademisk uddannelse, bliver du ansat som chefkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten.
Du vil indgå i vores pressevagtplan, som blandt andet omfatter telefonvagt uden for normale arbejdstider.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Dit daglige arbejdssted vil være Holmens Kanal 20, 1060 København K.
Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Karen Tidemann på tlf.nr. 2326 2477.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 2147 0742.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi har valgt at gøre ansøgningsprocessen enklere. Du skal derfor kun sende et motiveret CV. Det betyder, at du i dit CV indledningsvis kort beskriver din motivation for at søge stillingen, og hvordan dine kompetencer matcher opgaverne. Du skal derfor ikke sende en motiveret ansøgning.
Send dit motiverede cv og eksamenspapirer elektronisk
senest søndag den 18. januar 2026. Vi forventer at holde 1. samtaler torsdag den 22. januar 2026 og 2. samtaler mandag den 26. januar 2026.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.