Trives du med at omsætte forskningsresultater og nye tal fra sygdomsovervågning til klart vinklede nyheder og stærke SoMe-opslag? Har du flair for at kommunikere på tværs af platforme om vigtige internationale projekter, som skal forbedre infektionsberedskabet og sundheden for mennesker, dyr og klima? Så kan det meget vel være dig, vi søger på Statens Serum Institut.
Din hverdag hos os Statens Serum Institut (SSI) har i de seneste år oplevet en del offentlig bevågenhed. Borgere, presse, sundhedsvæsen og det politiske system i Danmark og i andre lande følger med i, hvad SSI publicerer og meddeler sig om i offentligheden. Dertil kommer, at SSI er en aktiv og bærende part i adskillige forskningsprojekter og store EU-projekter, som løbende skal understøttes og styrkes med god kommunikation.
Dit job som presse- og kommunikationskonsulent består af to bærende søljer:
1) Du kommer til at arbejde som pressekonsulent, som er et godt mix af at arbejde med korte deadlines og at have tid til fordybelse. I dit daglige arbejde håndterer du pressehenvendelser, indgår i en pressevagtsordning, skriver nyheder samt laver opslag til SoMe. Desuden vil du være involveret i længerevarende opgaver, som fx har til formål at optimere vores pressearbejde, undersøge nye metoder og træne vores talspersoner.
2) Du bliver tilknyttet som SSI’s kommunikative tovholder på en række EU-støttede projekter, inklusive projekterne OH4Surveillance, EU-WISH og EU-HIP. Projekterne har fx til formål at styrke One Health-overvågning og spildevandsovervågning samt at finde værktøjer til pandemiberedskab. Her vil dine kommunikationsopgaver spænde vidt – fx pressearbejde, tekster på hjemmesider, nyhedsbreve og flyers.
Dit nærmeste team Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegerne i kommunikationsafdelingen, som i alt tæller otte medarbejdere og en presse- og kommunikationschef. Ud over dig er der en anden pressekonsulent. Dine øvrige kommunikationskolleger arbejder bl.a. med hjemmesider, intranet, video, sociale medier og ESDH-system. Du kommer også til at have masser af samarbejde med dine kolleger i Sekretariat for Infektionsberedskab og One Health.
Vores arbejdsklima er energisk, tværfagligt og præget af stort fagligt engagement.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du er uddannet inden for journalistik, kommunikation eller tilsvarende, og du kommer med minimum nogle års relevant joberfaring. Vi forventer, at du:
- har erfaring med pressearbejde – både det reaktive og proaktive arbejde – samt professionel brug af sociale medier
- har erfaring fra skrevne, digitale eller elektroniske medier – og gerne inden for områderne sundhed, infektioner, One Health, klima og forskning
- er flydende skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk – kommunikationen om EU-projekterne foregår typisk på engelsk
- kan forvandle kompliceret stof til klar kommunikation
- er fagligt nysgerrig og har mod på fx at producere korte videoer, arbejde med AI og tænke på tværs af kanaler
- håndterer dine opgaver med energi og godt humør – også når vi har travlt.
Om os Statens Serum Institut (SSI) er et beredskabs- og forskningsinstitut under Sundhedsministeriet og er omdrejningspunktet for mange centrale sundhedsopgaver i Danmark. Vi er ca. 850 medarbejdere, og kerneopgaven er at sikre sundhed gennem sygdomsovervågning og forskning. Det gør vi gennem en række beredskabsopgaver, som fx forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, biologiske trusler, forskning i patogener, vacciner og medfødte sygdomme. Du kan læse mere om os på
Statens Serum Institut.
Vi tilbyder Du får et spændende og meningsfuldt job på en stor og mangfoldig arbejdsplads med en høj faglighed. Vi løser samfundsnyttige opgaver, og vores forskning er internationalt anerkendt.
Du bliver en nøglespiller i forhold til at sikre og styrke SSI’s pressearbejde, gennemslagskraft og synlighed. Du bliver også den, der kan sikre, at ny forskningsviden når modtagerne. Du er i høj grad selv med til at definere og præge din stilling.
Derudover er vi en fleksibel arbejdsplads med en god balance mellem arbejde og fritid. Vi har en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause og flekstidsaftale. Vi er centralt beliggende i København. Vi har også aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution.
Om ansættelsen Stillingen er til besættelse 1. januar eller senest 1. februar 2026. Ansøgningsfristen er 1. december 2025.
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund bliver du ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund eller gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte presse- og kommunikationschef Gitte Hejberg på 3268 3076 eller
gith@ssi.dk.
Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og en røgfri campus.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.