Presse- og kommunikationschef

fuldtid
Presse- og kommunikationschef
  • Statsministeriet(departementet)
  • Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Presse- og kommunikationschef

Vi søger en presse- og kommunikationschef til en fast stilling i Statsministeriet med hurtigst mulig tiltrædelse.

Arbejdsopgaver
Statsministeriet søger en presse- og kommunikationschef, der får det udøvende og eksekverende ansvar for Statsministeriets kommunikation.

I et tæt samarbejde med medarbejdere og kolleger i Statsministeriet kommer du bl.a. til at arbejde med forberedelse og afvikling af pressemøder og interviews, presserådgivning af statsministeren, samarbejde og dialog med medier og journalister mv.

Den primære opgave i stillingen er den daglige pressehåndtering, men du får også det overordnede ansvar for regeringens strategiske kommunikation. Det omfatter bl.a. koordination, planlægning og afvikling af aktiviteter mellem de enkelte ministerier i forbindelse med lancering af regeringens udspil og initiativer.

Kvalifikationer
Det er et krav, at du har erfaring – enten som journalist, redaktør eller fra en lignende stilling i et ministerium, virksomhed eller organisation.

Vi søger en engageret presse- og kommunikationschef, der

• har meget høje faglige kvalifikationer, der er forankret i en udpræget strategisk forståelse
• har udpræget politisk og analytisk sans
• skaber relationer og er imødekommende og respektfuld i samarbejdet med andre
• planlægger og prioriterer opgaveløsningen på kort og lang
• er robust, handlekraftig og træffer velovervejede beslutninger.
• skaber et godt arbejdsmiljø med tillid, arbejdsglæde og høje ambitioner.

Statsministeriet er en spændende arbejdsplads med høje ambitioner. Du skal derfor kunne trives i et arbejdsmiljø, der er kendetegnet af høje standarder, stærk faglighed og en omskiftelig hverdag.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten” med indplacering i løngruppe 1. Herudover vil der kunne aftales individuelle tillæg. Ansættelsesområdet er Statsministeriet.

Det er en betingelse for ansættelse i Statsministeriet, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Afdelingschef for Organisation og Service, Pernille Harden på tlf. 30 50 99 86.

Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, skal vi modtage din ansøgning med relevante bilag senest den 10. september 2025 kl. 12.00.

Stillingen søges elektronisk via Statsministeriets hjemmeside www.stm.dk

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.

Du kan finde flere oplysninger om Statsministeriet, vores arbejdsopgaver og organisation på adressen www.stm.dk


Log ind