Praktisk pædagogisk hjælper til Team Job og Familieliv

fuldtid
Praktisk pædagogisk hjælper til Team Job og Familieliv
  • Familiecenter Dag
  • Nørregade 1, 6000 Kolding

Brænder du for at gøre en forskel for familier – og har du samtidig blik for børns trivsel, relationer og hverdagsstruktur? Så er det måske dig, vi søger!

Vi leder efter en engageret og handlekraftig pædagogmedhjælper til Team Job og Familieliv – et tværfagligt team i Familiecenter-Dag, Kolding Kommune. Vores mål er at støtte familier, så både børn og voksne kan trives, udvikle sig og opnå stabilitet i hverdagen. En vigtig del af dette er at styrke børns trivsel, samtidig med at forældre støttes på vej mod arbejdsmarkedet og selvstændighed.

Du bliver ansat i Familiecenter-Dag og får i første omgang din primære tilknytning til Team Job og Familieliv. Da Familiecenter-Dag arbejder på tværs af flere teams, vil din ansættelse dog give mulighed for, at du – alt efter opgaver og behov – kan indgå i andre teams i centeret.

Om jobbet
Som praktisk pædagogisk hjælper bliver du en del af et tværfagligt team, hvor høj faglighed, nysgerrighed og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd. Du vil arbejde tæt sammen med familiebehandlere, socialrådgivere og jobrådgivere for at sikre helhedsorienterede indsatser, der understøtter børns trivsel, udvikling og dagligdag.

Du får mulighed for at:

  • Bidrage til trygge og udviklende rammer for børnene i familien.

  • Indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor forskellige perspektiver skaber bedre løsninger.

  • Understøtte familiens hverdagsstruktur, daglige aktiviteter og trivsel i samarbejde med resten af teamet.

  • Deltage aktivt i tavlemøder, teammøder og supervision, som understøtter faglig udvikling, koordinering og kvalitet i indsatsen.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Støtte børnene i hverdagen, fx i skole, dagtilbud eller hjemme.

  • Understøtte forældrene i at skabe struktur og trygge rammer i dagligdagen.

  • Bidrage med praktisk pædagogisk støtte, såsom at understøtte og guide til at få vasket tøj, gjort rent, handlet ind m.m.

  • Deltage i familiesamtaler og rundbordsmøder med fokus på børns trivsel.

  • Bidrage til planlægning, gennemførelse og opfølgning på pædagogiske indsatser.

  • Observere og rapportere om børns trivsel og udvikling til teamet.

  • Være en tydelig, nærværende og empatisk voksen i børnenes hverdag.

  • Koordinere og samarbejde på tværs af faggrupper for at sikre sammenhæng i indsatsen.

Hvem er vi?
Team Job og Familieliv er en del af Familiecenter-Dag i Kolding Kommune. Vi er et engageret team med høj faglighed, humor i hverdagen og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi arbejder helhedsorienteret og anerkendende og tror på, at den bedste indsats skabes i fællesskab med familien – og med hinanden.

Teamet består af:

  • 3 børne- og ungesocialrådgivere

  • 2 jobrådgivere

  • 3 helhedsorienterede og tværfaglige familiebehandlere

  • 1 omsorgs- og pædagogmedhjælper (dig)

  • 1 teamkoordinator

Hvem er du?
Du er nærværende, empatisk og fagligt engageret. Du trives med at skabe trygge rammer for børn og bidrage til helhedsorienterede familieindsatser. Du har mod til at arbejde selvstændigt og i samarbejde med både kolleger og familier.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagogmedhjælper eller har relevant erfaring med børn og familier.

  • Trives med at skabe struktur og tryghed for børn i hverdagen.

  • Tænker i helheder og ser sammenhængen mellem børns og forældres trivsel.

  • Kommunikerer klart, ærligt og med respekt for børn, familier og kolleger.

  • Har overblik og kan prioritere opgaver i komplekse familierelationer.

  • Er nysgerrig på dine kollegers fagligheder og bidrager til fællesskabet.

  • Er fleksibel med arbejdstid idet arbejdet også foregår om eftermiddagen – både på kontoret og ude hos familierne.

For at få et bedre indblik i det værdigrundlag og den retning, vi arbejder ud fra, kan du med fordel læse med her:

Disse dokumenter giver et godt billede af det fundament, vores arbejde står på – og hvorfor vi sætter fællesskab, relationer og helhedsorientering så højt.

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 37 timer om ugen

  • Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller snarest derefter

  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst

Er du interesseret?
Så send din ansøgning og CV senest den 19. november 2025.

Vi forventer at holde samtaler den 5. december 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Thesbøl på SMS 21 74 42 66 eller e-mail rithe@kolding.dk.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Log ind