Horsens Rengøring er en solid og moderne virksomhed i vækst.
Vi er uhøjtidelige, har en flad organisation og vægter godt humør og et stærkt samarbejde alle imellem.
Vi søger lige nu en medarbejder, hvor hænderne er skruet rigtigt på, som kan varetage praktiske opgaver selvstændigt og indenfor deadline.
HVEM ER DU
Kan du bruge en hammer og skruetrækker? Kan du skifte ledning på en støvsuger? Kan du klippe en hæk? Kan du foretage oprydning og vedligehold af bygning? Kan du koordinere med værksted omkring biler? Så er det lige dig vi søger.
ARBEJDSOPGAVER
Opgaverne spænder bredt fra reparationer i vores egne bygninger, vedligehold og reparation af vores maskiner, havearbejde, ansvar og overblik over vores biler, kørselsopgaver m.m.
KRAV OG FORVENTNINGER TIL DEN RETTE MEDARBEJDER
Du skal have kørekort og du skal kunne tale, forstå og skrive dansk eller engelsk. Straffeattest skal forevises. Det er vigtigt at du kan have flere bolde i luften, har en positiv indstilling og at du er både stabil og fleksibel. Du skal kunne tage ansvar for egne arbejdsområder og tilrettelægge dit arbejde efter behovet.
ARBEJDSTID OG STED
Din arbejdsdag starter hos Horsens Rengøring på Spedalsø 45. Vi har ikke fastlagt os på antal timer eller mødetidspunkt – det ønsker vi at tage en dialog med dig om, hvad der passer dig.
ANSØG
Hvis du er interesseret i jobbet så send hurtigt muligt en ansøgning til job@horsensrengoering.dk mærket Handyman i emnefeltet. Vi glæder os til at høre fra dig