Praktik med indflydelse: Udforsk konsulentbranchen i analysevirksomheden Silverlining Research

fuldtid
Praktik med indflydelse: Udforsk konsulentbranchen i analysevirksomheden Silverlining Research
  • Silverlining Research ApS
  • Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C

Er du interesseret i at anvende dine metodiske og teoretiske færdigheder til at skabe værdifulde indsigter? Ønsker du at blive en del af et engageret team, hvor vi skaber resultater i fællesskab? Så er et praktikophold hos Silverlining Research oplagt for dig.

I Silverlining Research bliver du del af en ung virksomhed, der allerede efter godt fem år er stærkt etableret på markedet. Vores projekter inkluderer evalueringer, markedsundersøgelser, forretningsudvikling og business intelligence-projekter samt store trackingundersøgelser i ind- og udland. Projekterne gennemfører vi for kunder inden for mange forskellige sektorer som den offentlige sektor, kultur og attraktioner, rejser og turisme, luftfart og meget mere.

Vi leder nu efter to nysgerrige og motiverede praktikanter til efterårssemestret 2025 til vores team i Aarhus. Praktikforløbet er som udgangspunkt fuldtid eller 30 timer per uge fra 15. august til 30. januar, men er fleksibelt og aftales individuelt, således det tager højde for forskellige studieordninger.

Nogle af de kendetegn, vi leder efter

Du kan sige ja til flere af de følgende kvalifikationer og kompetencer – men vi forventer ikke, at du er lige stærk til det hele:

  • Teoretisk erfaring med gængse metoder til statistisk analyse og databehandling.
  • Kan håndtere store datasæt og har erfaring med statistisk analysesoftware (f.eks. SPSS, Stata, R eller SAS).
  • Har erfaring med kvalitative tilgange inkl. dybdegående interviews, fokusgrupper, workshops og lignende.
  • Har kvalitetssans og flair for at udarbejde skriftligt materiale af god kvalitet og kommunikerer fremragende på dansk og engelsk i både tale og skrift.
  • Er systematisk, dedikeret, pligtopfyldende og er motiveret til at lære en masse nye kompetencer og bidrage med dem, du allerede har.

Din rolle

Du bliver involveret i vores projekter fra A-Z. Opgaverne inkluderer følgende spændende elementer og tilpasses dine præferencer og kompetencer:

  • Tilbudsskrivning på såvel mindre ad hoc projekter som store trackingundersøgelser.
  • Udvikling af projektdesign inklusive løsningsforslag, spørgeskemaer og interviewguider.
  • Gennemførelse af desk-research, kvalitative interviews og styring af kvantitative dataindsamlinger, der foregår såvel face-to-face som online samt telefonisk.
  • Kvalitetssikring og dybdegående analyse af kvantitative og kvalitative data.
  • Rapportering i PowerPoint og Word.
  • Kommunikation og præsentation af resultater og indsigter for vores kunder.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten, og vi hjælper dig naturligvis godt på vej.

Hvad vi tilbyder

Du bliver en del af en virksomhed, der har høje vækstrater og store ambitioner. Du vil være et vigtigt aktiv for teamet og en indflydelsesrig del af at levere stærke løsninger og indsigter til vores kunder.

Du kommer til at samarbejde med mange interessante kunder, indenfor en bred sammensætning af forskellige brancher. Sammen med erfarne kolleger fra branchen, kommer du til at levere spændende ydelser og indsigter, alt sammen i et uformelt miljø med højt til loftet.

Du vil have din daglige gang i vores kontorer i Navitas på havnefronten i Aarhus. Vi har god kaffe, kantineordning samt en af ​​de bedste udsigter over havet, havnen og byen. Praktikken er lønnet.

Vores team

For os er analysearbejde en udpræget holdsport. Derfor ansætter vi ikke bare de dygtigste talknusere og analysespecialister. For os er faglig dygtighed ‘necessary - but not sufficient’.

Vi ansætter altid hele mennesker, som både kan leve sig ind i kundernes virkelighed og bidrage til at skabe en god kultur på kontoret og i virksomheden generelt.

Vi prioriterer loyalitet og lange relationer over alt andet. Både med vores kunder, samarbejdspartnere og kolleger.

Ansøg nu

Send din ansøgning, karakterudskrift og CV til Bjarke Bøgeskov på bb@silverliningresearch.com. Du er også meget velkommen til at kontakte os for mere information eller i tilfælde af spørgsmål på ovenstående e-mail eller ved at ringe til Bjarke på 40192060 eller Nanna på 42407077.

Du kan desuden læse mere om os på www.silverliningresearch.com.

Vi tager løbende kandidater ind til samtale og lukker ansættelsesrunden, når vi har fundet de rette kandidater. Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Log ind