Lærer med undervisningskompetencer i dansk og engelsk – samt gerne interesse og viden omkring specialpædagogisk arbejde i udskolingen søgesVi søger en dygtig lærer til et vikariat til vores udskoling, Tofthus snarest.
Stillingen er et vikariat fordelt på to perioder, som glider over i hinanden. Den første periode er for en underviser, der forventes at vende gradvist tilbage omkring 1. januar 2026. Den efterfølgende periode, er for en lærer, som går på barsel i februar, så her vil være en opgave efterfølgende med fokus på special pædagogik i vores mellemform i udskolingen samt timer i vores specialklasser i udskolingen.
Præstemarkskolen er en folkeskole i Søften nord for Århus. Vi har ca. 650 elever fra 0. til 9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt i tre huse fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Lærerne underviser som udgangspunkt kun i én afdeling og har den primære tilknytning til ét årgangsteam. Den første periode drejer sig primært om 9. klasse, og den anden periode drejer sig om skolens mellemform og den ene af vores specialklasser på 7. klassetrin.
Kort om Præstemarkskolens udskoling:- 7.-9. klassetrin, ca. 25 medarbejdere og ca. 240 elever
- Eleverne fra Korsholm Skole og Præstemarkskolens mellemtrin modtages i 7. klasse, hvorfor vi altid danner nye klasser lige før opstarten i 7. klasse
- Udskolingen Tofthus ligger i en separat bygning med faglokaler og deler bygning med Søften Idrætscenter, SKIC.
Dine kompetencer- Uddannet lærer med relevante linjefag i forhold til ovenstående. Meget gerne også kompetencer inden for billedkunst og kulturfag
- Du har en god evne til at skabe stærke og forpligtende relationer til børn, forældre og kolleger. Din positive tilgang og åbenhed lægger op til dialog, som du lykkes med på daglig basis.
- Du ser det forpligtende teamsamarbejde som en vej til at styrke faglighedrn og arbejdsglæden, og du har lyst til at arbejde sammen med kolleger og skolens ledelse om at videreudvikle vores skole.
- Du er en tydelig, rammesættende klasseleder.
- Du har gode faglige argumenter til at begrunde dine holdninger, mål og handlinger. Du har også bud på, hvordan du vil skabe, udvikle og vedligeholde gode relationer til børn og forældre.
- Viden om og lyst til at arbejde målrettet sammen med dit team om at skabe gode rammer for alle elever - også elever som har brug for særligt tilrettelagte indsatser.
Hos os får du et spændende job med høj faglighed og med fokus på samarbejde i det nære team samt med resten af udskolingen. Stillingen
kan i den første periode være på 70-80% og fra februar på fuld tid.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte udskolingsleder Jacob Svith Petersen 21 16 31 11.
Ansøgningsfristen er tirsdag 18. november 2025. Samtaler afholdes torsdag 27. november 2025Send os din ansøgning online via stillingsopslaget på kommunens hjemmeside.
Klik på
Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.