Præhospital Syd søger HR medarbejder med rekrutteringserfaring - barselsvikariat

fuldtid
Præhospital Syd søger HR medarbejder med rekrutteringserfaring - barselsvikariat
  • Præhospital Syd
  • Lille Tornbjergvej 30, 5220 Odense
Da den ene af vores HR medarbejdere skal på barsel leder vi efter en dygtig kollega til at træde i hendes sted.

Stillingen
Det primære fokus i stillingen er rekruttering til de mange forskellige typer stillinger, der findes i Præhospital Syd. Vi rekrutterer alt fra ambulancereddere og tekniske disponenter til sekretærer.

Vi søger en HR-medarbejder, der med sit positive menneskesyn og handlekraft, kan bidrage til en god og sikker håndtering af vores rekrutteringer og administrative processer. Der er tale om en alsidig stilling med ansvar for egne opgaver og styring af projekter/processer.

Du vil få en stor kontaktflade i jobbet – både internt i Præhospital Syd, men også i regionen i øvrigt – herunder især til kollegaer i Regionshuset i Vejle.



Opgaverne spænder bredt, men du vil bl.a. blive ansvarlig for:

  • Håndtering af rekrutteringer i Præhospital Syd - fra jobafdækning og stillingsopslag til samtaler, lønforhandling og kontraktudarbejdelse.

  • Vedligeholdelse af Onboarding-app

  • Afholdelse af fratrædelsessamtaler

  • Forbedre og optimere arbejdsgange internt i egen afdeling og i relation til øvrige afdelinger i administrationen og driften



Din profil
Der er flere indgange ind til jobbet, men vi forestiller os, at du har et par års erfaring med rekruttering fra A-Z. Vi benytter DiSC-profiler ved en del af vores rekrutteringer, så hvis du er certificeret i brugen af denne profilanalyse, så er det bestemt en fordel.

Herudover ser vi gerne, at:

  • Du har erfaring med processtyring i forhold til større opgaver, og du formår at følge opgaver til dørs, uanset om du er alene om opgaven eller samarbejder med andre
  • Du skaber et behageligt miljø omkring dig, hvor samarbejdet er i højsædet.
  • Du har en naturlig interesse i at forstå andre mennesker, og du har en imødekommende personlighed der gør, at du skaber tillid og respekt
  • Vi har til tider travlt, og det er derfor vigtigt, at du er handlekraftig og har blik for optimeringsmuligheder, så du kan bidrage til en løbende forbedring af arbejdsgange.
  • Vi lægger vægt på, at du endvidere har en analytisk tilgang, så du har interesse i at arbejde med tal.
  • Du er naturligvis skarp i formidling på dansk - både skriftligt og mundtligt


Vi tilbyder
Hos Præhospital Syd har vi fokus på faglig sparring, læring og kompetenceudvikling, så du kan blive udfordret i rollen på en meningsfuld måde. Samtidig vægter vi sociale relationer højt, og vi skaber rammerne for et godt kollegialt fællesskab med plads til både samarbejde, grin og sociale arrangementer. Vi tror på, at trivsel og stærke relationer på arbejdspladsen går hånd i hånd med faglig succes. Vi har desuden en høj grad af åbenhed over for idéer og nytænkning.

Du vil blive en del af afdelingen HR og Administration. Her er vi 14 dygtige kollegaer, der arbejder med områder inden for blandt andet jura, kommunikation, arbejdsmiljø og HR. Vi er en stabsfunktion, hvis fornemmeste opgave er at understøtte driften og de øvrige enheder. Du får reference til Chef for HR & Administration Helle Normann.

Vores administration holder til på Lille Tornbjergvej i Odense, hvor vi sidder ca. 60 medarbejdere. Der er mulighed for hjemmearbejde i det omfang, opgaverne tillader.



Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge, og vi forventer, at vikariatet løber frem til september 2026. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Løn forhandles af den faglige organisation ud fra din erfaring, dine personlige kvalifikationer og uddannelsesniveau.



Vil du vide mere?
Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for HR og Administration Helle Normann på tlf. 2131 3557 eller på hnormann@ambulancesyd.dk



Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist d. 8. juni og vi forventer at holde 1. samtale 12. juni og 2. samtale 17. juni.

Vi ser gerne, at du kan starte 4. august, hvor vi forventer, at du har afholdt din sommerferie.

Vi glæder os til at læse din ansøgning

Log ind