I PPR Vallensbæk har vi brug for dig, der vil være en del af den pædagogiske psykologiske rådgivning. Vi er et team bestående af talehørekonsulenter, psykologer, fysioterapeut og ergoterapeut. Vi har et godt og trygt fællesskab, hvor vi støtter og sparrer med hinanden både monofagligt men også i det tværfaglige samarbejde.
Vi tilbyder en stilling som tale-hørekonsulent, og søger en kollega med erfaring med børn med tale, sprog og kommunikative vanskeligheder. Vi arbejder primært med den konsultative tilgang med rådgivning og vejledning af forældre, pædagoger og lærere, alene og tværfagligt.
Opgaver i stillingen: - Lave sproglige undersøgelser og vurderinger af børn og unge og yde bidrag til PPV i et tværfagligt samarbejde
- Indgå i sproggrupperegi, oplæg til forældre, gruppeordning på skole og i daginstitution samt hjemmepassede børn
- Indgå i arbejdet med den alment forebyggende indsats og udvikling af de fagprofessionelles kompetencer i arbejdet med sprogmiljøer i daginstitutioner og skoler.
- Bidrage med logopædfaglig rådgivning til ledelse, ressourcepersoner og forældre.
- Vi er en mindre kommune og derfor arbejder vi på et bredt fagligt niveau som generalister.
Dine kompetencer:
- Er uddannet audiologopæd eller har en pædagogisk diplomuddannelse i logopædi
- Har erfaring med eller interesse for PPR’s funktion og kerneopgave
- Har en stærk motivation for at arbejde med tidlige og forebyggende indsatser, der sigter mod udvikling af de sproglige læringsmiljøer
- Har blik for værdien af tværfagligt samarbejde om opgaveløsningen
- Motiveres af samarbejdet med forældre og er nysgerrig på at afsøge nye veje heri
- Forstår at navigere i tværfagligt samarbejde i håndteringen af sammensatte problematikker
- Har viden om og gerne praktisk erfaring med børn- og unge med forskellige udviklingsforstyrrelser
Det får du hos os:
- En dygtig og engageret tværfaglig kollegagruppe, der vægter nærvær og samarbejde omkring opgaveløsningen højt og er parat til konstruktiv faglig sparring og opkvalificering
- Afvekslende arbejdsopgaver med mulighed for at arbejde med både enkeltsager samt udvikling af børnenes kontekster
- Kompetenceudvikling i jobbet
- En arbejdsplads med højt til loftet, hjælpsomhed og socialt sammenhold
- Ledelse tæt på og med tillid til, at alle gør deres bedste og bidrager ind i opgaveløsningen
Om Vallensbæk Kommune I Vallensbæk Kommune arbejder vi med at skabe sammenhæng på tværs af hele Børne- og Ungeområdet ved at have en ambitiøs udviklingsstrategi. Her vil du blive en aktiv del af arbejdet med den fortsatte udvikling.
Vallensbæk er en geografisk mindre kommune med korte afstande og smidige beslutningsgange. For at lykkes, praktiserer vi et tæt og godt samarbejde på tværs i kommunen; mellem skoler, musikskole, ungdomsskole samt kultur og fritidsinstitutioner.
Vi er kendetegnet ved et udefra -og ind perspektiv, hvor borgerperspektivet er en særlig værdi i vores opgaveløsning. Nærvær, dialog og tillid er vores grundlæggende organisations- og ledelsesværdier – og vi går op i at de lever og kan mærkes i praksis.
Ansøgningsfrist Fristen for at søge stillingen er tirsdag d. 30.09.2025.
Praktiske oplysninger: Der er tale om en fast stilling 34 timer ugentligt, med ansættelse d. 1. december 2025 eller snarest derefter.
Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning vedlagt eksamensbevis og cv skal være Center for Børn og Unge i hænde senest tirsdag d. 30.09.2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 06.10.2025 og tirsdag d. 07.10.2025.
Har stillingen vagt din interesse og vil du gerne høre mere om PPR Vallensbæk og indholdet i stillingen, er du velkommen til at kontakte PPR-leder Anne-Mette Midtgaard, mail:
amm02@vallensbaek.dk tlf. 93588867.
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på
www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.