PPR Svendborg og Ærø søger faglig stærk og relationskompetent leder af psykologerne og konsulenterne – med hjertet i den pædagogiske psykologi

fuldtid
PPR Svendborg og Ærø søger faglig stærk og relationskompetent leder af psykologerne og konsulenterne – med hjertet i den pædagogiske psykologi
  • Vil du være med til at styrke og videreudvikle PPR i Svendborg Kommune forankret i Skole og Uddannelse? 
  • Har du solid erfaring med pædagogisk psykologi og et stærkt blik for både behandling og det brede PPR-felt?
  • Og har du mod på ledelse i en kompleks organisation med fokus på børn og unges trivsel, udvikling, læring og sundhed?  Så kunne du være den teamleder, vi søger.

Vi leder efter en dygtig psykolog som udgangspunkt med PPR-erfaring, som har lyst til at træde ind i en nøgleposition som daglig leder af psykologer og de pædagogiske konsulenter. Funktionen varetages i tæt samarbejde med PPR-lederen og i et samlet set stærkt fagligt fællesskab. Du bliver en central makker i ledelsen af PPR sammen med det øvrige ledelsesteam, og din rolle bliver både at sætte faglig retning og skabe følgeskab – med blik for helheden, kulturen og de mange opgaver, der kendetegner PPR, som del af et samlet Børn og Ungeområde.

Hvem er du?

Du er en relationskompetent og tillidsvækkende leder, som møder medarbejderne med respekt, anerkendelse og tydelighed. Du har en stabil og moden tilgang, og du formår at skabe struktur og overblik uden at falde i micromanagement. Du har en naturlig ydmyghed over for kulturen, og du tror på, at vi gør hinanden bedre. Vi forestiller os at du er psykolog med autorisation (praksiserfaring) med faglig indsigt teoretisk og metodisk.

Du har:

  • Indgående kendskab til PPR – og du har det på hjerte når du arbejder
  • Erfaring med pædagogisk psykologi, både i dagtilbud og skole, samt klinisk indsigt
  • Erfaring med koordination eller ledelse indenfor fagområdet
  • Evne til at prioritere og organisere opgaver i et komplekst felt, for dig selv og andre
  • Stærke relationelle og kommunikative kompetencer – både internt og eksternt
  • Interesse for samskabelse og tæt koordinering 
  • Parathed til at varetage konkrete psykologopgaver, når dette er påkrævet
  • En balanceret tilgang mellem drift, udvikling og kulturforståelse
Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af en flad og transparent organisation, hvor frihed under ansvar og selvtilrettelæggelse er centrale værdier. Vi har en kultur præget af ordentlighed, nysgerrighed og faglighed, og vi lægger vægt på samarbejde og fælles retning.

Din centrale opgave indebærer den daglige ledelse af psykologer og pædagogiske konsulenter, herunder faglig ledelse, personaleledelse og administrativ ledelse. 

Væsentligt i arbejdet er, at du ser dig i stand til at indgå i dialoger om opgaveløsning og sparring omkring løbende prioritering af opgaver og resurser. Dette indebærer også direkte assistance ind i den primære opgaveløsning som psykolog. 

Du vil som del af dit arbejde forestå supervision af nyuddannede og nytilkomne i faggrupperne, organisere rammer for kursus- og kompetenceudvikling samt være en central aktør i omkring indsatser forbundet med kritiske hændelser. 

Med pædagogisk psykologi i fokus vil du skulle varetage faggruppemøder herunder varetage tværgående initiativer imellem de to grupper samt bidrage til samtænkning af psykologfaglige og pædagogisk-didaktiske konsulentforankrede indsatser i læringsmiljøerne og være med til at udvikle disse. Du bidrager derfor aktivt til den strategiske ledelse af et samlet PPR.

Implementering og udvikling af de Lettilgængelige Behandlingstilbud i PPR´s opgavevifte vil aktuelt og fremadrettet tillige være en vigtig og gennemgående arbejdsopgave ledelsesmæssigt, herunder også brobygning til de almene pædagogiske, didaktiske almene læringsmiljøer.

Du vil også have en bærende funktion i visitation på skole- og dagtilbudsområdet i Svendborg Kommune som del af den samlede ledelsesopgave.

Du får mulighed for at:

  •  Være med til at sætte faglig retning for PPR – med respekt for det eksisterende.
  •  Arbejde tæt sammen med både psykologer og pædagogiske konsulenter.
  •  Understøtte og udvikle behandlingsopgaver forbundet med Lettilgængelig Behandling.
  •  Være en sikker base og tryg havn for medarbejderne.
  •  Bidrage til et styrket samarbejde mellem PPRs faggrupper og med omverdenen.
Vi søger ikke en leder, der vil videre – men en, der vil være med

Vi søger en leder, der brænder for PPR, og som ser ledelse som en måde at understøtte faglighed og fællesskab. En, der kan stå i det konfliktfyldte med ordentlighed som vægter fællesskabet, og som har modet til at tænke og tale klogt – både indadtil og udadtil.

Ansøgning og kontakt

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PPR-leder Jacob Bogh Sønderby på tlf. 3010 7133 eller ppr@svendborg.dk

Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Tirsdag d. 4. november kl. 12.00
Der forventes afviklet henholdsvis 1. og 2. samtale fredage d. 21. og 28. november mellem kl. 8.30-16.00.
Der forventes casearbejde som del af samtaleforløb og der indhentes referencer efter gældende standarder.

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

 Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Log ind