Savner du en engageret og videnstærk faggruppe med et tværfagligt ophæng – så kom til os! PPR Roskilde er en tværfaglig organisation med ca. 80 medarbejdere. Vi er organiseret i et 0-6 årsteam og et skole-team. Begge teams består af tværfagligt sammensatte medarbejdergrupper, som repræsenterer forskellige faglige tilgange til børns læring, trivsel og udvikling. På 0-6 års-området består teamet af specialpædagogiske vejledere og konsulenter, psykologer og logopæder. Faggruppen af specialpædagogiske vejledere og konsulenter på 0-6 års området består af 19 vejledere, en konsulent og en afdelingsleder.
Vi søger to specialpædagogiske vejledere med tiltrædelse 1/10 2025. Den specialpædagogiske vejleder understøtter det pædagogiske arbejde på 0-6 års området og varetager tre typer opgaver: indsatsopgaver, vækstforløb og vækstpladser. I alle opgaver undersøger og vejleder den specialpædagogiske vejleder omkring den pædagogiske praksis og udarbejder handleplaner. Dertil rummer vækstforløbene og vækstpladserne i udstrakt grad deltagelse i pædagogisk praksis i dagtilbuddene, hvor vi sammen med personalet omsætter og implementerer de ønskede forandringer i praksis i børnefællesskabet.
Vi arbejder på at skabe udviklings- og deltagelsesmuligheder for børn. Målet er gennem en tidlig og koordineret indsats at understøtte børns udvikling, trivsel og tilhørsforhold til deres dagtilbud. Den brede sammensætning af fagligheder i PPR giver gode muligheder for at arbejde tværfagligt og sikre en helhedsorienteret tilgang i samarbejdet mellem børn, forældre og fagprofessionelle, hvilket vi som organisation vægter højt.
Vi er sammen med dagtilbudsområdet optagede af den politiske vision om at flere børn og unge sikres god trivsel og udvikling i deres lokale fællesskaber. Vi tror på, at den mindste enhed altid er fællesskabet og gør os umage med at stille os tæt sammen i lokale arbejdsfællesskaber med målet om at skabe og understøtte stærke børnefællesskaber, relationskompetente voksne samt inkluderende læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn.
Hvis du scroller ned til film nummer to om de specialpædagogiske vejlederes samarbejde med dagtilbud omkring stærke fællesskaber, kan du se en af dine kolleger i aktion:
Stærke fællesskaber for alle børn og unge - Roskilde Kommune Vi forventer, at du: - Er uddannet pædagog
- Har lyst til at udvikle og deltage i pædagogisk praksis sammen med børnehusenes personale.
- Har enten en PD i specialpædagogik/vejledning eller lignende inden for det pædagogiske felt.
- At du har solid praksiserfaring i special- og almenområdet.
- Har kendskab til den systemiske tænkning og kan omsætte denne til praksis.
- Kan facilitere forandringsprocesser og være tovholder undervejs.
- Kan arbejde relations- og ressourceorienteret med et anerkendende sprog, både på skrift og i praksis.
- Kan arbejde med kollegial supervision.
- Har lysten og evnen til at samarbejde både mono- og tværfagligt.
Vi tilbyder vores nye specialpædagogiske vejledere - Grundig on-boarding med egen mentor, som introducerer dig til PPR Roskilde og guider dig gennem opstarten.
- Introprogram hvor du bliver godt klædt på til organisationen og opgaven.
- Ledelse tæt på.
- Fagligt udfordrende opgaver.
- Månedlig kollegial supervision, sparring med dit team og fælles faggruppemøder.
- Gode, fagligt dygtige og engagerede kolleger, der sparrer med hinanden på kryds og tværs.
- En arbejdsplads hvor fælles fagligt fundament og udvikling prioriteres højt.
Ønsker du yderligere oplysning om stillingerne er du velkommen til at sende en SMS til afdelingsleder Pernille Olsen, tlf. 2165 1694, så bliver du ringet op.
Hvis du kunne tænke dig at høre hvordan det er at være ny specialpædagogisk vejleder fra en der var ny for ikke så længe siden, så send en SMS til specialpædagogisk vejleder Zuhura Nielsen på tlf. 4049 8590
Vi gør opmærksom på, at Roskilde Kommune indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse.
Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er d. 7. august 2025, kl. 12.