PPR-konsulent til fuldtidsstilling

fuldtid
PPR-konsulent til fuldtidsstilling
  • Thisted Kommune
  • Asylgade 30, 7700 Thisted
Tror du på, at børn og unge udvikler sig og lærer gennem deltagelse i meningsfulde fællesskaber og motiveres du af at gøre en positiv forskel for børn og unge i samarbejde med de nære professionelle omkring dem, så er det måske dig vi søger!

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en rådgivende instans, hvor pædagoger og lærere ved kommunens dagtilbud og skoler samt forældre kan henvende sig for at få råd og vejledning vedrørende børn og unge i alderen 0 til 17 år.

PPRs primære opgave er at bidrage til udvikling af inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer gennem praksisnær kompetenceudvikling og rådgivning i pædagogernes og lærernes daglige praksis.

PPR understøtter inklusionsindsatser med udgangspunkt i barnet og den unges hele liv og nærmiljø, bidrager til at skabe sammenhæng mellem indsatserne for børn og unge med behov for særlig støtte i dagtilbud og skole og derigennem understøtte deres deltagelsesmuligheder ind i meningsfulde fællesskaber.

Thisted PPR er en organisation i udvikling og er lige nu i gang med at etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.
PPR er en afdeling af fagligt højt kvalificerede og engagerede medarbejdere bestående af psykologer, logopæder, flersprogskonsulent, pædagogiske konsulenter og leder af PPR.

PPR-konsulentens arbejdsopgaver
PPR er organiseret i tre tværfaglige distriktsteam.
Arbejdsopgaverne vil primært været knyttet til dagtilbud i et af de tre distrikter.
Udover de generelle PPR-opgaver i det tværfaglige interne og eksterne samarbejde, indgår følgende i PPR-konsulentens arbejdsopgaver:
  • Supervision, rådgivning og vejledning i dagtilbud
  • Kompetenceudvikling til dagtilbud
  • Gruppeindsatser i dagtilbud
  • Pædagogiske-psykologiske undersøgelser af børn 0-6 år
  • Pædagogiske-psykologiske vurderinger af støttebehov hos børn 0-6 år

Det vægtes højt, at du er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret, samarbejde tværfagligt, er fagligt ambitiøs, udviklingsorienteret og indstillet på løbende at tilegne dig ny viden inden for PPR-feltet.

Praktiske informationer
Yderligere information findes på www.thisted.dk, herunder PPR-guiden.

For at komme i betragtning til stillingen skal du
  • have faglige kvalifikationer på småbørnsområdet svarende til diplom-, kandidat- eller masterniveau
  • have erfaring som konsulent på småbørnsområdet
  • have kørekort og stille egen bil til rådighed
  • give samtykke til indhentelse af børneattest
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af PPR, Tina Kramer Westergaard, tw@thisted.dk - tlf. 5171 7605

Timetal:
37

Tiltrædelse:
1. november 2025

Løn- og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
15. september 2025 kl. 12:00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39

Thisted Kommune
PPR
Ringvej 34
7700 Thisted

 

Log ind