PPR Egedal søger autoriseret psykolog – med koordinatorrolle i lettilgængelig behandling til børn og unge

fuldtid
PPR Egedal søger autoriseret psykolog – med koordinatorrolle i lettilgængelig behandling til børn og unge
  • Egedal Kommune
  • Dronning Dagmars Vej, 200, 3650 Ølstykke

Egedal Kommune er kendetegnet ved et stærkt fællesskab omkring opgaver og udvikling, kombineret med fleksibilitet og balance for den enkelte medarbejder. Vi har mindre fokus på hierarkiske strukturer og mere fokus på samarbejde og fællesskaber på tværs af fagområder – vi kalder det ”Fælles om opgaven”.

Psykologgruppen i Egedal er en del af PPR, som består af 35 engagerede medarbejdere med base på Egedal Rådhus – lige ved stationen. Her arbejder vi tæt sammen på tværs af faggrupper, både fagligt og socialt, blandt andet med fælles frokost i kantinen. Som en mindre kommune tilbyder vi stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, herunder med mulighed for hjemmearbejde og høj grad af selvstændighed i arbejdet.

Vi søger en psykolog, som både ønsker at arbejde med traditionelle PPR-opgaver samt varetage koordinatorrollen i den manualbaserede behandlingsindsats i kommunen, hvor vi har alle spor i STIME. Vi er langt i beskrivelsen og implementeringen i Egedal. Du bliver understøttet godt af vores sekretariat i opgaven, der står for alt det administrative, og din opgave bliver koordinering i PPR – med fokus på at udvikle de organisatoriske rammer og faglige understøttelse samt supervision af psykologgruppen i behandlingsopgaven, særligt efter afsluttet ekstern supervision fra BUC.

Vi tilbyder: 

  • Et alsidigt og meningsfuldt job i et tværfagligt miljø med engagerede kollegaer
  • Fokus på faglighed, samarbejde og trivsel
  • Mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af PPR og behandlingsindsatsen i kommunen
  • Stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde
  • Løbende adgang til kompetenceudvikling og ekstern og intern supervision
  • Mentorordning, der understøtter både faglig og personlig udvikling

Vi søger en kandidat, der

  • Er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. med autorisation
  • Har erfaring med rådgivning, vejledning og supervision af fagprofessionelle omkring børn og unge
  • Har erfaring med og interesse for de lettere behandlingsopgaver og koordinering
  • Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og ser værdien af tværfaglig dialog og sparring
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og metodisk med opgaveløsningen
  • Er åben og imødekommende med et ressourceorienteret menneskesyn og ser værdien i at understøtte deltagelsesmuligheder for børn
  • Har gode kommunikationsevner, både på skrift og i tale, og kan facilitere reflekterende rum og udviklingsprocesser

 Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse fra 1. marts 2026.  Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Teamleder Camilla Wegersleff, tlf. 23112028
  • PPR-psykolog og TR, Katrine Schrøder, tlf. 7259 6546

 

Ansøgningsfristen er søndag d. 25. januar 2026. Vi indkalder løbende til samtaler.

Når du ansøger, bedes du vedhæfte uddannelsesbevis, CV, dokumentation for tidligere arbejde og andre relevante oplysninger. Der indhentes referencer, hvis vi tilbyder dig en stilling.

Log ind