Portner søges!

deltid
Portner søges!
  • Hartmann Packaging A/S
  • Hartmannsvej 2 6270 Tønder

Hos Hartmann Packaging A/S i Tønder søger vi en kollega der evner – og har lyst til at give et godt førstehåndsindtryk til alle kunder, leverandører, kandidater og gæster, da du er den første alle vil møde som portner. Det skal ligge dig naturligt at imødekomme alle der ankommer til porten med venlighed og du skal være løsningsorienteret på alle parametre.


Hvem er vi?

Hartmann Packaging A/S er verdens førende virksomhed inden for salg og produktion af moulded fiber emballage til æg og frugt. Vores teknologi og produkter gør brug af genbrugspapir og er dermed et bæredygtigt alternativ til plastemballage. Vi er en voksende international produktionsvirksomhed med hovedkontor i Danmark.


Til hvilke opgaver?

Som portner bliver du en del af Teknik og Vedligeholdsafdelingen. Du vil være den primære medarbejder i porten, men vil have kollegaer der skal afløse dig. Som portner skal du sikre dig at alle der passerer porten bliver skrevet ind og at de sørger for at blive skrevet ud igen. Du vil også skulle instruere de ankomne med korte instruktioner i form af parkeringsanvisninger, lokationer og sikkerhed. Nogle af vores leverandører skal også vejes ind og ud med dokumentation.

Som portner skal man kunne tale og læse dansk og engelsk. Det er en fordel jo flere sprog man kan begå sig på. Flere at vores leverandører taler mange sprog og det er ikke alle der kan begå sig på engelsk. Man skal være tålmodig og løsningsorienteret for at sikre sig budskab og instruktioner er forstået.


Hvem søger vi?

• Du er imødekommende, venlig, løsningsorienteret, serviceminded og glad.

• Det er underordnet hvilken uddannelse du har, blot du har lyst til arbejde med mennesker.

• Du har flair for IT eller lyst til at lære det.

Du skal arbejde mandag-torsdag fra kl. 8:00 til 16:00 svarende til 32 timer ugentlig.


Hvad tilbyder vi?

Hartmann Packaging A/S tilbyder nogle spændende og selvstændige stillinger med store faglige udfordringer. Vi tilbyder attraktive løn- og pensionsforhold samt sundhedsforsikring for dig og din familie. Arbejdsstedet er på vores fabrik i Tønder, men man bliver en del af en international organisation i vækst.

Vi har en meget uformel omgangstone og en flad organisation. Vi vægter godt samarbejde og personlige relationer højt mellem alle virksomhedens faggrupper.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Allan Sørensen, Facility og forsyning på mail: als@hartmann-packaging.com. Stillingen søges på Hartmanns hjemmeside: www.hartmann-packaging.com.

Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning. Samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat.

Log ind