Pluk & Pak Medarbejder (Fuldtid) hos MayaFreya

fuldtid
Pluk & Pak Medarbejder (Fuldtid) hos MayaFreya
  • Maya Freya ApS
  • Hjaltesvej 8, 7500 Holstebro

Pluk & Pak Medarbejder (Fuldtid) hos MayaFreya

Vi startede MayaFreya i 2019 med ét mål for øje: at skabe tøj, du har lyst til at tage på – og aldrig tage af igen. I dag er vi en voksende e-commerce virksomhed med travl hverdag på lageret – og vi søger nu 2 faste fuldtidsmedarbejdere til vores pluk & pak team.

Opstart:
Hurtigst muligt, gerne omkring 23-03-2026

Om jobbet:
Som pluk & pak medarbejder bliver du en vigtig del af vores daglige drift og sikrer, at vores kunder modtager deres ordrer hurtigt, korrekt og flot pakket. Du får en central rolle i vores lagerteam, hvor struktur, kvalitet og tempo går hånd i hånd.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Plukning og pakning af ordrer

  • Klargøring og forsendelse

  • Modtagelse og opfyldning af varer

  • Lageroptælling og organisering

  • Håndtering af returvarer, herunder gennemgang, kvalitetskontrol, registrering og genplacering på lager

  • Sikre orden og struktur på lageret

Håndtering af returvarer:
En vigtig del af stillingen er behandling af returvarer. Det indebærer kontrol af varens stand, vurdering af om den kan sælges igen, korrekt registrering i systemet samt effektiv tilbageplacering på lageret. Det kræver grundighed, ansvarlighed og øje for detaljer, så vi sikrer høj kvalitet og korrekt lagerstatus.

Arbejdstid:
Fast arbejdstid i tidsrummet kl. 07.00 – 15.00 på alle hverdage.
Der kan forekomme weekendarbejde i forbindelse med travlhed. 

Vi søger dig, der:

  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer

  • Trives i et miljø med tempo og faste rutiner

  • Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt

  • Er mødestabil og fleksibel

  • Bidrager med positiv energi til teamet

  • Har en god fysik, da arbejdet kræver mange skridt



Vi tilbyder:

  • En fast fuldtidsstilling i en vækstende e-commerce virksomhed

  • Et ungt og uformelt arbejdsmiljø

  • En hverdag med ansvar og indflydelse

  • Mulighed for at blive en vigtig del af MayaFreya og vores fortsatte udvikling

Arbejdssted:
Hjaltesvej 8, 1
7500 Holstebro

Ansøgning:
Send din ansøgning og CV til Jobhos@mayafreya.com senest d. 20/03/2026.
Skriv “Lagermedarbejder” i emnefeltet, når du sender din ansøgning.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Log ind