Da én af vores kollegaer efter mange år er gået på pension, søger vi nu en ny kollega til dagvagt.
Lindely er et plejehjem i Gentofte Kommune, som består af 65 permanente plejeboliger fordelt på fire etager.
På Lindely lægger vi vægt på at bevare den enkelte beboers selvbestemmelse og har stort fokus på det enkelte menneske og dennes livshistorie.
Vi søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedshjælper, der brænder for at hjælpe vores beboere med at få den bedst mulige hverdag hver dag. Stillingen er en dagvagtstilling, hvor vi arbejder ud fra kontaktpersonsordning. Du vil blive kontaktperson for en gruppe af beboere, hvor du får ansvaret for helhedsplejen og kontakt til beboer og dennes pårørende. Det er vigtigt, at du har forståelse for betydningen af forebyggende indsatser, og at du kan arbejde rehabilitering og tænke aktivitet ind i hverdagen. Lindely er et sted i udvikling, hvor der er stor fokus på arbejdet med beboernes ønsker og nye faglige indsatser. Da vi hele tiden øver os i at arbejde med forbedringer, er der også flere afprøvninger i gang med nye tiltag.
Vi, dine kommende kollegaer, er en mangfoldig gruppe af engagerede og dygtige sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, aktivitetsmedarbejdere med flere, der brænder for at give beboerne den bedste tid.
Vi tilbyder
Stillingen er på 35 – 37 timer ugentligt med weekendvagt hver tredje weekend. Start per 1. oktober eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold svarende til gældende overenskomst for Social- og Sundhedspersonale mellem KL og FOA – Fag og Arbejde.
Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis via ”søg stilling”.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Har du yderligere spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Latifa El Barkani på 21787526 eller Suzette Poulsen 21820541.