Plejefamilie til døgnpleje til pige på snart 4 år

fuldtid
Plejefamilie til døgnpleje til pige på snart 4 år
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Familieplejen København søger en forstærket døgnplejefamilie til en pige på snart 4 år.

Pigen går i børnehave. Hun beskrives som en charmerende pige, som kan lide at være på legepladsen og løbe, hoppe og rutsje. Indenfor nyder hun at lave puslespil, lege med legekøkken, bondegård, læse bøger med en voksen eller selv kigge i bøger.

Hun er forud for sin alder grovmotorisk. Finmotorisk er hun en smule under alderssvarende niveau. Hun er ikke alderssvarende sprogligt, men udvikler sig meget på dette område.

Hun er begyndt at udvikle strategier for emotionel regulering i trygge rammer med hjælp fra hendes omsorgspersoner, men kan fortsat have udfordringer i forhold til selvregulering og håndtering af følelsesmæssigt pres. I disse situationer kan hun have en udadreagerende adfærd, og hun vil have brug for støtte til selvregulering. Hun profiterer i stigende grad af tæt guidning og reguleringsstøtte. Hun fremstår modtagelig for trøst og regulerende tiltag og accepterer ofte kropslig omsorg.

Pigen har brug for en tydelig struktur, forudsigelighed og tæt guidning fra voksne. Desuden har hun brug for, at hendes tilknytningsevne styrkes med fokus på, at hun ikke overbelastes i relationen.

Om jer

  • I er godkendt som forstærket plejefamilie
  • Som plejefamilie består I af to voksne
  • I har ikke mindre eller jævnaldrende børn
  • I kan bo i hele landet.
  • I har erfaring med omsorgssvigtede børn samt med at arbejde med at styrke børns tilknytningsevne
I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner – se kursusplan på vores hjemmeside: Kurser for plejefamilier | Familieplejen København.

Flere oplysninger
Fås hos familieplejekonsulent Jette Gram på 26 11 31 46 eller via e-mail: T856@kk.dk.

Ansøgningsfristen er torsdag den 11. september 2025

Honorar:Vederlagsniveau for plejeopgaven fastsættes ud fra barnets støttebehov og det forventede omfang af plejefamiliens indsats. Der er mulighed for at indgå kontrakt ud fra en genforhandlings- eller gennemsnitsmodel.

Ansøgning mærket JG/2025-26 sendes sammen med den seneste tilsynsrapport til: familieplejen@kk.dk.

Eller til:

Familieplejen København
Kapelvej 47, 2. sal
2200 København N

Du kan også søge via linket senest torsdag den 11. september 2025

Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores plejefamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: familieplejen.kk.dk.

Log ind