Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Dalsmark plejehjem søger en aktivitetsmedarbejder til plejehjemmets Kolonihavetilbud.
Stillingen er på 37 timer.
Som aktivitetsmedarbejder i Dalsmark plejehjem bliver du en del af Danske Diakonhjem. Danske Diakonhjem er et privat, non profit, alternativ til det offentlige. Vi udvikler os hele tiden i stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Vi ser altid mennesket først. Dernæst bliver du en del af et fagligt stærkt hold med et godt sammenhold og en hverdag præget af godt humør, høj faglighed og et godt psykisk arbejdsmiljø.
Vi arbejder ud fra Danske Diakonhjems værdier, med rod i det kristne menneskesyn, samt ud fra The Eden Alternative tankegang, hvor livet skal være værd at leve. Vi arbejder med at skabe hjem og ikke institution. Derudover anvender vi gerne naturen i hverdagen, således at vi er meget ude i haven og på ture, og også oplever kultur.
Vi søger en aktivitetsmedarbejder, som skal arbejde i vores nye aktivitetstilbud Kolonihaven. Der er i alt 2 medarbejdere, hvoraf du vil være den ene. Derudover vil der skulle samarbejdes med vores daghjem således at man kan afløse der i ferier. Arbejdstiden ligger i hverdage, uden weekend- og helligdagsarbejde.
Kolonihaven er et nystartet tilbud, som består et aktivitetslokale og en tilhørende have med orangeri, som er under opbygning dette forår. Der tilbydes dagligt aktiviteter for vores beboere her, som naturligt er afhængige af beboernes interesser og funktionsniveau. Det kan være kreative sysler, havearbejde, sang, samtale, bålfredage med pandekager, andagt om mandagen, udeliv og samvær i fællesskaber, ligesom der også tilbydes demenstilrettede sanse aktiviteter, også for den enkelte beboer. Der kan også være busture ud og opleve natur eller kultur.
Vi søger person med solid erfaring med ældre mennesker i målgruppen og du skal have erfaring med mennesker med demens. Derudover skal du have en solid baggrund for rehabilitering. Vi vægter på Dalsmark med vores værdigrundlag, at du har stor interesse for at bevægelse, rehabilitering og aktivitet også foregår udenfor med naturen som hjælper. Det kræver en sundhedsfaglig, pædagogisk eller aktivitets/terapeutisk uddannelse. Vi ser gerne en uddannelse indenfor demens.
Vi arbejder meget ud fra det etiske landskab og relations dannelse. Så din opgave består også i høj grad af at skabe et tillidsfuldt og trygt arbejdsmiljø, som går gennem åben dialog, blik for forskellighed og evne til at reflektere over egen adfærd. Derudover at kunne tage ansvar ved at agere aktivt i relationerne med kolleger også i dilemmahåndtering. Du skal kunne agere og tage særligt ansvar for udlevelse af dette, da det er hele vores værdigrundlag.
Vi forventer, at du:
Dine primære opgaver vil være:
Vi kan tilbyde:
Ansættelse sker under Danske Diakonhjem.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan ske ved henvendelse til forstander Maibritt Elm Nielsen, tlf. 20474303 E-mail: men@diakon.dk
Ansøgningsfrist: 25.4.2025
Ansættelsessamtaler i uge 18
Tiltrædelse 1.6.2025
Hjemmeside:
Facebook: Danske Diakonhjem Dalsmark plejehjem