Plejecenter Egeparken søger social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til aftenvagt
Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmulighederher.
fuldtid
Plejecenter Egeparken søger social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til aftenvagt
Egedal Kommune
3650 Ølstykke
Vil du sørge for, at jeg får en meningsfuld aften? Vil du sørge for, at jeg kommer godt i seng? Er du god til at skabe tryghed for mig, når jeg er utryg om aften? Er du nærværende, kan du tage ansvar og udvise respekt for den enkelte beboer – så har vi på plejecenter Egeparken brug for dig! Du vil kunne bidrage med din viden, og i fællesskab være med til at inspirere dine kollegaer, så i sammen yder faglig kvalificeret kompetent pleje og omsorg for alle vores beboere. I samspil med dine kollegaer, kommer du til at bidrage med din viden, og i fællesskab støtte op om det trygge, sociale liv, og det gode måltid for vores beboere. Om os Vi er et plejecenter i udvikling og ønsker at DU bliver en del af huset. Egeparken er et velfungerende plejecenter, der ligger lige ved siden af Egedal station. Vi består af 72 boliger fordelt på 3 etager.
På Egeparken tager vi alle sammen ansvar for vores arbejdsplads, og lader den enkeltes kompetencer komme i spil. Der er god mulighed for sparring, udvikling og læring. Hos os vil du finde en masse engagererede og fagligt dygtige kollegaer. Du vil få en skøn arbejdsplads med plads til forskellighed, masser af humor og ikke mindst en arbejdsplads, hvor vi ønsker dialog og fokus på fælles kerneværdier. Vi er fælles om at dele idéer, ligesom vi er fælles om at tage ansvar for at få idéerne til at leve i praksis. Vi tilbyder:
Grundig introduktion tilpasset dine individuelle kvalifikationer og kompetencer.
En nærværende og lyttende leder som har fokus på din trivsel.
Vi arbejder med beboergennemgang, triagering, personalemøder, socialpædagogiske handleplaner og beboerkonferencer.
Et tværfagligt miljø med fokus på samarbejde og kompetenceudvikling.
Et godt kollegialt fællesskab, hvor vi tager fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø.
Vi prioriterer fælles faglig sparring, vidensdeling og en sund og nysgerrig læringskultur med højt til loftet.
Timetal efter eget ønske – gerne 37 timer. Weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend.
Vi ønsker kollegaer som:
Tager ansvar for den grundlæggende og komplekse sygepleje samt medicinhåndtering
Er fagligt velfunderet, reflekterende, udviklingsorienteret og ansvarsbevidst
Kan tænke og handle kreativt og ser på beboerens ressourcer frem for begrænsninger
Har flair for at arbejde med dokumentation og IT og kan kommunikere tydeligt mundtligt og skriftligt - Egedal kommune anvender CURA
Kan arbejde som forløbsansvarlig for en gruppe beboer – i samarbejde med SSH.
Kan indgå i et tværfagligt samarbejde
Har overblik og er struktureret i en til tider travl hverdag
Er opsøgende og er god til at skabe relationer til beboeren og familie/venner
Du er mødestabil og møder hverdagen med smil, glæde og gå-på-mod
Yderligere oplysninger Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn. Har du brug for at vide mere eller ønsker du at aflægge et besøg, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Line Jentoft på 1. sal på telefon 7259 7361, gruppeleder 2. sal Rikke Pedersen på telefon 7259 7362, eller gruppeleder Vivian Hansen 3. sal på telefon 7259 7363. Ansøgningsfrist er den 21. april 2025 kl. 12.00. Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.