Planlægger til Hjemmeplejen Land

fuldtid
Planlægger til Hjemmeplejen Land
  • Hjemmeplejen
  • Milnersvej 41C, 3400 Hillerød
Kom og bliv en del af en gruppe med godt humør og høj faglighed
Vi mangler en planlægger, som kan være med til at skabe struktur, ro og professionel drift i vores Hjemmeplejegruppe i Skævinge.
Hjemmeplejen Land dækker et stort geografisk område og har til huse i Skævinge. Derudover er vi en gruppe med et tæt og godt samarbejde med de andre hjemmeplejegrupper og sygeplejen.

Ældreloven medfører også et tættere samarbejde med terapeuter, sagsbehandlere i Visitationen og andre tværfaglige samarbejdspartner.

Det er vigtigt for os, at vi trives når vi er på arbejde. Derfor står arbejdsmiljø og arbejdsglæde højt på vores agenda og er et fælles ansvar.

Vi er i en rivende udvikling, da vi lige nu er i gang med at implementere ældreloven. Vi prioriterer planlægning og justering af det daglige arbejde, samtidig med individuel tilpasset kompetenceudvikling, da alle skal være klædt på, og have tid, til den opgave de skal løse.

Kontinuitet, Genkendelighed og Høj faglighed
I Hjemmeplejen og Sygeplejen i Hillerød Kommune har vi tillid til din faglighed og vi lytter til din vurdering af borgerens behov. Du er sammen med det udekørende personale og borgerne, i førersædet når I beslutter hvad der er godt at gøre i dag og har overblikket til at kunne justere planlægningen herefter.

Vores forventninger til dig er, at du
  • er struktureret
  • har kendskab til Nexus
  • har kørekort
  • tager tingene med et smil og kommunikerer imødekommende og venligt
  • er positiv i din opgaveløsning og kan bevare overblikket
  • kan kommunikere telefonisk.

Om jobbet
Vi søger en planlægger som har en Social- og Sundhedsfaglig baggrund, der har lyst til være med til at skabe gode kørelister for det udekørende personale. Du skal samtidig være bindeled mellem borgere/pårørende og personale ift. planlægningen.

Stillingen er en dagvagtstilling på 37 timer ugentlig. Du skal kunne møde fysisk og fra kl. 06.15.
Der vil være mulighed for en ugentlig fridag.

Planlæggerfunktionen kræver at du er godt bevandret i omsorgsjournalen Nexus FS3.

Vi påregner grundig oplæring i funktionen og her kan forventes en vekselvirkning mellem at være ude at køre og inde på kontor i oplæringsperioden.
Som planlægger arbejder du helhedsorienteret og skal kunne bevare ro og overblik i en vekslende hverdag.

Lyder dette som noget for dig og vil du have et arbejde med spændende opgaver hvor latter og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Jeg ser meget frem til at høre fra dig – hellere før end siden.

Ansøgningsfrist
17. september 2025.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. november 2025 eller efter aftale.
Samtaler afholdes løbende.

Hvis du har spørgsmål
til stillingen er du velkommen til at kontakte
  • Indtil den 8. september 2025: Områdeleder i Hjemmeplejen Sø, Britt Dresler, telefon 72 32 62 70
  • Efter den 8. september 2025: Områdeleder i Hjemmeplejen Land, Tine Hofmann Bertelsen, telefon 72 32 62 30


Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

17. september 2025

 

Log ind