Har du lyst til at arbejde tæt på praksis og være en nøgleperson i planlægningen af hverdagen i hjemmeplejen? Trives du i samarbejdet med fagligt stærke medarbejdere og i en organisation, hvor borgeren er i centrum? Så er det måske dig, vi søger som ny planlægger i
Døgnplejen Frederikssund Syd.
Om osDøgnplejen Frederikssund Syd er et tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeut og ufaglærte medarbejdere.
Vi arbejder i dagvagt og har siden august arbejdet med
helhedspleje og er stille og roligt ved at implementere dette. Vi er allerede godt på vej, da vi gennem de sidste par år har arbejdet med faste tværfaglige teams (tidligere selvstyrende teams).
Teamet er opdelt i
to faste teams, som sikrer kontinuitet og færre medarbejdere omkring den enkelte borger – et centralt element i den nye ældrelov. Medarbejderne er vant til at tage aktiv del i den daglige planlægning, fordeling ved sygdom og tilpasning af lister, og vi lægger stor vægt på ansvar, medinddragelse og samarbejde.
Din rolle som planlæggerSom planlægger i Døgnplejen Frederikssund Syd får du en central funktion i hverdagen. Du bliver bindeled mellem ledelse, medarbejdere og drift og er med til at sikre, at planlægningen understøtter både borgernes behov og medarbejdernes arbejdsmiljø.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Daglig planlægning og justering af ruter og opgaver i samarbejde med teamene
- Håndtering af ændringer ved sygdom, fravær og akutte situationer
- Understøttelse af helhedspleje og faste teams i planlægningen
- Tæt samarbejde med leder og øvrige planlæggere
- Bidrag til udvikling af planlægningspraksis i takt med ældreloven
Stillingen er i udviklingIndførelsen af ældreloven og helhedspleje betyder, at planlæggerrollen er under forandring. Vi søger derfor en planlægger, der trives med udvikling, kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag og har lyst til at være med til at forme fremtidens planlægning i hjemmeplejen.
Vi arbejder i CURAVi anvender
CURA/CURAplan som planlægningsværktøj. Erfaring med systemet er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for grundig oplæring.
Vi forestiller os, at du- Har erfaring med planlægning og koordinering – gerne fra hjemmepleje eller ældreområdet
- Arbejder struktureret og har et godt overblik
- Er samarbejdsorienteret og kommunikerer tydeligt og respektfuldt
- Tager ansvar og kan træffe beslutninger i en travl hverdag
- Trives i forandringer og er tryg ved IT-systemer
Vi tilbyder- En dagvagtstilling med stor betydning for både borgere og medarbejdere
- Et velfungerende team med høj faglighed, engagement og godt kollegaskab
- En arbejdsplads, hvor planlægning sker i tæt samarbejde med medarbejderne
- En stilling med indflydelse og mulighed for at sætte dit præg
- God oplæring og løbende sparring
Ansættelsesvilkår- Stillingen er på fuldtid i dagvagt
- Opstart snarest muligt eller efter aftale
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Har du lyst til at være med?Send din ansøgning og CV senest
11. januar 2026 via
ansøgningsblanketten.Har du spørgsmål til stillingen,er du velkommen til at kontakte
Nadja Deschler, Områdeleder Frederikssund Syd på telefon 30 12 97 94 eller mail: na291@frederikssund.dk