Kan det have din interesse at hjælpe som Pilot i Elektronik laboratorierne i Herning?
Arbejdstiden vil variere og kan i noget omfang planlægges frit.
Som udgangspunkt er der ikke timer i juli og august samt uge 51, 52, 1 og 2. Dette aftales ved jobsamtalen og vil komme til at fremgå i ansættelsesbeviset.
Forventet startdato og varighedDer er tale om en stilling med start den 1. juli 2025 med varighed indtil endt uddannelse.
JobbeskrivelseDu vil skulle hjælpe den laboratorieansvarlige med at sikre, at der er de rigtige komponenter i laboratorierne, samt sikre udlevering af komponenter til studerende fysisk såvel som online.
Din profilDu skal være aktiv studerende med solid faglig erfaring og ordenssans.
Hvem vi erInstitut for Elektro- og Computerteknologi blev etableret i januar 2021 og har i dag ca. 1400 studerende. Vi udbyder diplom- og civilingeniøruddannelser inden for softwareteknologi, elektroteknologi, energiteknologi, sundhedsteknologi og biomedicinsk teknologi.
Arbejdssted Arbejdsstedet er Institut for Elektro- og Computerteknologi, Campus Herning, Birk Centerpark 15, 7400 Herning.
Kontakt informationDu er velkommen til at kontakte lektor Henning Slavensky hesl@ece.au.dk, hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget.
DeadlineAlle ansøgninger skal være modtaget senest den 12. maj 2025.
FormaliaAnsættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk