Piccolo/piccoline til Økonomiministeriet

fuldtid
Piccolo/piccoline til Økonomiministeriet
  • Økonomiministeriet
  • Ved Stranden 8, 1061 København K
Er du serviceminded, grundig, detaljeorienteret og pligtopfyldende – og kan du holde hovedet koldt, når det går stærkt? Har du lyst til at opleve den politiske dagligdag på tæt hold? Så er det måske dig, vi søger som piccolo/piccoline i Økonomiministeriet.

Om stillingen Vi søger en piccolo/piccoline til minister- og ledelsessekretariatet i Økonomiministeriet. Minister- og ledelsessekretariatet har en central og koordinerende rolle i at sikre smidige arbejdsgange internt i ministeriet samt på tværs af ministerierne og Folketinget. Du vil få ansvar for en række faste, praktiske opgaver i relation til ministerens og departementschefens hverdag og blive en del af et dedikeret team i hjertet af en politisk organisation – placeret midt i København.

Opgaver omfatter særligt:

  • Printopgaver og forberede mødemapper til minister og departementschef
  • Opdækning og afrydning efter møder
  • It-opgaver i Officepakken og sagsbehandlingssystem
  • Oprydning og orden på kontoret
  • Ærinder ude i byen, f.eks. i andre ministerier eller ifm. indkøb
  • Diverse praktiske opgaver
Foruden de faste opgaver, vil hverdagen være præget af uforudsigelighed og situationer, hvor du skal kunne tænke kreativt og løsningsorienteret. Opgaverne varierer, hvilket betyder at dagene sjældent er ens. Det kan ofte være udfordrende, men det er også sjovt – og der er altid kolleger, som er klar til at hjælpe dig på rette vej. Og du vil selvfølgelig få en grundig oplæring og introduktion til arbejdet, når du begynder.

Om dig Vi forestiller os, at du har en afsluttet gymnasieuddannelse med gode resultater. Du planlægger ikke at starte en videregående uddannelse det kommende år, men drømmer måske om at læse f.eks. statskundskab eller en anden samfundsfaglig uddannelse og er nysgerrig på at få indsigt i arbejdsgangene i et ministerie.

Vi forventer, at du er:

  • ansvarsfuld og pligtopfyldende
  • samarbejdende og ivrig efter at lære
  • klar til at gå til hånde der, hvor der er mest brug for det
  • serviceminded og høflig
  • grundig, struktureret og effektiv
  • robust og trives i et miljø, hvor det går stærkt, og opgaver ofte haster
Der vil være behov for en vis fleksibilitet, da arbejdsdagene hurtigt kan ændre sig.

Om os Økonomiministeriet spiller en central rolle for regeringens økonomiske politik og understøtter regeringens struktur- og reformpolitiske arbejde med at sikre en stærk dansk økonomi og et moderne velfærdssamfund.

I Økonomiministeriet lægger vi vægt på høj faglighed, gode samarbejdsevner samt karrieremuligheder for vores medarbejdere. Vi arbejder for at resultater og stærk performance kan gå hånd i hånd med høj trivsel.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Økonomiministeriet med tilhørende institutioner. Stillingen er fuldtid svarende til 37 timer/ugen.

Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sekretær for ministeren Halla Marin Hafthorsdottir på hmha@oem.dk eller 24431963.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 16. juni 2025. Samtaler afholdes umiddelbart herefter. Vi ønsker at besætte stillingen fra midten af august.

Økonomiministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Log ind