Piccolo/Piccoline søges til Nationalt Genom Center

fuldtid
Piccolo/Piccoline søges til Nationalt Genom Center
  • Nationalt Genom Center
  • Ørestads Boulevard . 5, 2300 København S.
Er du frisk og servicemindet og har du sans for struktur og orden? Har du lyst til at gøre en forskel for dine kolleger og har du mod på alsidige og udfordrende opgaver? Så er du måske vores nye piccolo/piccoline!

Om Nationalt Genom Center
Nationalt Genom Center (NGC) er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som har ansvar for at drive og udvikle en sikker national infrastruktur til sundhedsvæsenet, som understøtter, at læger og forskere ved hjælp af viden om patienters gener, ny teknologi og anden viden kan udvikle målrettet behandling. Pr. 1. juli 2025 etableres NGC som et selvstændigt center i Sundhedsdatastyrelsen.

Du kan finde mere information om Nationalt Genom Center her: www.ngc.dk.

Din hverdag hos os
Da vores nuværende piccoline har søgt andre veje, søger vi en ny piccolo/piccoline.

Stillingen er forankret i Strategi og ledelsesbetjening med reference til teamleder Kasper Lindegaard-Hjulmann.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af både praktiske -og administrative opgaver i forbindelse med centrets daglige drift. Opgaverne kan variere og vil dække hele huset. Du vil indgå i et tæt samarbejde med medarbejderne i Strategi og ledelsesbetjening, samtidig vil du fungere som en serviceperson for hele huset.

Vi forventer, at du er god til at arbejde struktureret og er åben for de opgaver du bliver stillet. Derudover er det vigtigt, at du kan være på forkant med dine opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Passe centerets hovedtelefon og hovedpostkasse
  • Tage imod gæster til huset
  • Planlægge og indkalde til møder samt håndtere mødeforplejning
  • Vedligeholdelse og drift af køkkener og mødelokaler
  • Administrativ support til centerdirektøren samt administrative ad hoc-opgaver
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du holder et sabbatår og har derfor mulighed for at være på kontoret hver dag.

Vi forventer, at du:

  • arbejder selvstændigt
  • tager ansvar og initiativ for dine opgaver
  • er en holdspiller, social anlagt og har et godt humør
  • behersker engelsk, da vi har engelsktalende kollegaer.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Du bliver ansat med et gennemsnitlig timetal på 30 eller 37 timer, som aftales i samarbejde med din nærmeste leder.

Stillingen er til besættelse 15. august 2025.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Kasper Lindegaard-Hjulmann, Teamleder strategi og ledelsesbetjening på tlf. 6165 0416.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Samtaler forventes afholdt i uge 25 2025.

Du kan finde mere information om Nationalt Genom Center her: www.ngc.dk

Log ind