Ph.d.-studerende til Klinisk forskning der flytter endokrinologi og kardiologi

fuldtid
Ph.d.-studerende til Klinisk forskning der flytter endokrinologi og kardiologi
  • Frederiksberg Hospital
  • Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Har du allerede publiceret videnskabeligt arbejde er du med stor sikkerhed den læge vi leder efter til et godt men krævende klinisk forskningsprojekt.



Det er mindre velkendt at GLP1 receptor agonister (GLP1RA), som semaglutide (Novo Nordisk) og Tirzepatide (Ely Lilli) er sympatikus aktiverende og derfor kan betyde nedsat hjerterytme variabilitet og dårligere fyldning af hjertet under diastolen.



Vi vil undersøge om calcium-blokkeren verapamil kan modgå disse negative sider af GLP1RA behandlingen. Verapamil har i tidligere forsøg vist sig at nedsætte sympatikus aktivering og øge fyldning af hjertet og tilmed at stimulere betacellen.



På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil de fleste af de kliniske undersøgelser blive udført.



Forskningen foregår i samarbejde med Amager Hvidovre Hospital ved lektor, overlæge og endokrinolog Dorte Worm og Forskningsdirektør, professor, overlæge Ove Andersen.



På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil samarbejdet være med lektor, overlæge og kardiolog Helena Dominguez, professor, overlæge og endokrinolog Steen Haugaard, professor, overlæge og kardiolog Ahmad Sajadieh, lektor, overlæge og klinisk fysiolog Ali Asmar og professor, overlæge og klinisk kemiker Nicolai Albrechtsen.



Vi forestiller os at du allerede har publiceret og kender til klinisk forskning. Du må gerne være vild med kardiologi og endokrinologi.

Du tilbydes 3 års ansættelse som klinisk assistent og Ph.d.-studerende på Københavns Universitet.



Vi håber du kan begynde hos os fra 1. september 2025.

Send os en ansøgning, hvor du gerne må rose dig selv.

Du kan forvente samtale om ansættelse slut juni, alternativt start august 2025.





På styregruppens vegne



Dorte Worm, e-mail dorte.worm@regionh.dk, tlf.: 0046 703875065

Steen Haugaard, e-mail steen.bendix.haugaard@regionh.dk, tlf.: 53 555 066

Ahmad Sajadieh, e-mail ahmad.sajadieh@regionh.dk, tlf.: 31480483





Log ind