Ph.d.-studerende til Center for Sundhedsforskning, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

fuldtid
Ph.d.-studerende til Center for Sundhedsforskning, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
  • Region Sjælland
  • Strandboulevarden 64, 4800 Nykøbing F

Vi søger en motiveret sundhedsfaglig kandidat til en tre-årig ansættelse som ph.d.-studerende ved Center for Sundhedsforskning, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. Ph.d. projektet med arbejdstitlen "ulighed i fysisk aktivitet på tværs af livsstadier" er baseret på selvrapporterede data fra Lolland-Falster Undersøgelsen samt registerdata. Du vil blive en del af et tværfagligt forskningsteam, der arbejder med lokale sundhedsudfordringer.

Introduktion til projektet og forskningsgruppen

Du vil få ansvaret for at gennemføre tre veldefinerede studier omhandlende ulighed i fysisk aktivitet. Dette inkluderer et systematisk review samt to kvantitative studier: et tværsnitsstudie og et prospektivt studie baseret på Lolland-Falster Undersøgelsen samt registerkobling. Som en del af din Ph.d.-uddannelse vil du om alle forskningsfaserne, herunder datanalyse, statistik, artikelskrivning og præsentation af resultater på nationale og internationale konferencer. Som Ph.d.-studerende vil du også deltage i undervisningen af studerende på Københavns Universitet.

Om jobbet

Indskrivning på Københavns Universitet med Professor Merete Labriola, Afdelingen for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab og leder af Center for Sundhedsforskning, Sjælland Universitetshospital, Nykøbing F. som hovedvejleder. Den daglige arbejdsplads vil være på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Som Ph.d.-studerende vil du arbejde både selvstændigt og i samarbejde med forskningsgruppen.

Din profil

Vi forventer, at du:

  • Har en sundhedsfaglig kandidat
  • Har erfaring med forskning, herunder udarbejdelse af projektbeskrivelser, samt formidling af forskningsresultater
  • Har stærke analytiske evner og solid erfaring med biostatistiske metoder
  • Har solid refaring med litteratursøgning og datamanagement
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk

Løn og ansættelsesvilkår

Det er en tidsbegrænset stilling på tre år - med gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Løn efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse 1. maj 2025 eller snarest muligt.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind