Vi søger en engageret ph.d.-studerende eller postdoc til en 3-årig ansættelse med fokus på organisering af håndtering af akutte patienter i Akutmodtagelsen på Herlev-Gentofte Hospital. Stillingen er forankret i et stærkt forskningsmiljø, hvor vi udvikler ny viden med direkte klinisk relevans.
Om projektet Projektet undersøger, hvordan organisering og struktur kan optimere håndteringen af akutte patienter. Med udgangspunkt i randomiserede studier vil du være med til at generere viden, der kan forbedre kvalitet og effektivitet i behandlingen.
Vi forventer - At du er læge, sundhedsvidenskabelig kandidat eller har tilsvarende relevant baggrund.
- At du har interesse for klinisk forskning og akutmedicin.
- At du kan arbejde selvstændigt, struktureret og i tæt samarbejde med kolleger.
- Erfaring med forskning er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder - En unik mulighed for at bidrage til udvikling af akutforskning.
- Et dynamisk forskningsmiljø med tæt kobling til klinikken.
- Faglig sparring og mulighed for videreuddannelse på ph.d.- eller postdoc-niveau.
Ansøgning Send din ansøgning og CV senest den 12/10. Vi afholder samtaler og ansætter løbende, så vi opfordrer dig til at søge snarest muligt.
Kontakt: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte cheflæge og professor Kasper Karmark Iversen på mail: kasper.karmark.iversen@regionh.dk eller tlf.: 28712753.