Projektbeskrivelse Udbredelsen af sociale medier har gjort deling af intime billeder til en almindelig ungdomspraksis, men også en sårbar og risikofyldt en, da billeder let kan videresendes og få alvorlige konsekvenser for ofrene. Mange unge er usikre på, hvornår billeddeling er ulovlig, og kulturelle normer kan betyde, at nogle ikke opfatter sig selv som ofre, selvom de er blevet krænket. Dette bidrager til et stort mørketal, som projektet vil undersøge ved at se på både de unge, der anmelder, dem der undlader, og dem der ikke kender deres rettigheder. Projektet er støttet af Rådet for Offerfonden og udføres af lektor Louise Victoria Johansen i samarbejde med en ph.d.-studerende. Vi søger derfor ph.d.-stipendiat med tiltrædelse den 1. december 2025, eller hurtigst muligt derefter, med stærk interesse i kriminologi, retssystemet og unges online adfærd.
Stillingen som ph.d. stipendiat er 3-årig og ph.d.-stipendiaten vil samtidig være indskrevet på ph.d.-skolen. Projektet er oplagt tværvidenskabeligt, og stipendiaten bliver del af Center for Interdisciplinære Retlige Studier ved Det Juridiske Fakultet
https://jura.ku.dk/cis/dansk/.
Ph.d.-projektet undersøger unges oplevelser af digitale seksuelle krænkelser og ofres møde med retssystemet. Projektet adresserer to forskningsspørgsmål:
- Hvordan og hvor ofte oplever unge i alderen 15-25 år at blive udsat for seksuel billeddeling, og under hvilke omstændigheder vælger de at anmelde eller undlade at anmelde?
- Hvordan oplever ofre retsprocessen – fra første kontakt med politiet til sagens afslutning – når de anmelder digitale seksuelle krænkelser?
Projektet kombinerer kvalitative og kvantitative metoder. Datagrundlaget omfatter bl.a. 40 interviews med ofre, 20 interviews med dommere og anklagere, 40 observationer af politianmeldelser og retssager samt en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge. Hertil bidrager Louise Victoria Johansen med indsamling af ca. 1/3 af de kvalitative data.
Succeskriterier Projektets mål samlet set er:
- Gennemførsel af delprojekter om henholdsvis ofres opfattelser af retsprocessen og udbredelsen af digitale krænkelser blandt unge
- Bidrag til to internationale konferencer
- Afsluttende rapport og konference for praktikere
- Indlevering af ph.d.-afhandling.
Ph.d.-programmet Det Juridiske Fakultet var blandt de fire oprindelige fakulteter ved København Universitets grundlæggelse i 1479. Lige siden har fakultetet uddannet kompetente kandidater til et bredt og alsidigt arbejdsmarked til det private såvel som til det offentlige arbejdsmarked i ind- og udland.
Det Juridiske Fakultet leverer juridisk forskning af højeste kvalitet, der fremmer retssikkerhed, et vidensbaseret og bæredygtigt samfund og en retfærdig og regelbaseret samfundsorden på nationalt, europæisk og globalt niveau.
Målet med ph.d.-uddannelsen er tredelt: at forberede kandidater til en fortsat karriere inden for undervisning og forskning; at uddanne en ny generation af forskere til at producere uafhængig forskning af høj kvalitet; og at udstyre kandidater med de analytiske og problemløsende færdigheder, der kræves for en vellykket karriere i både den offentlige og private sektor.
Det Juridiske Fakultet tilbyder vejledning fra førende forskere samt mulighed for at undersøge aktuelle retsvidenskabelige spørgsmål i et intellektuelt stimulerende miljø.
Ph.d.-studerende skal: - Aktivt engagere sig i forskningsmiljøet på Københavns Universitet; deltage i internationale konferencer, kurser og møder, der er relevante for deres forskningsprojekt.
- Overholde de formelle krav i Ph.d.-programmet
- Bidrage til undervisning på bachelor- og kandidatuddannelsen på Det Juridiske Fakultet
- Udføre uafhængig forskning af høj kvalitet under vejledning af en forsker på fakultetet.
Kvalifikationer Ansøgere skal have en relevant uddannelse (f.eks. jura, antropologi, kriminologi, sociologi eller beslægtede områder). Der lægges vægt på dokumenteret erfaring med empirisk forskning, både kvalitativ og kvantitativ, samt interesse for retssociologi, kriminologi og offerperspektiver.
Hvis du har taget din uddannelse i Danmark, er det et krav for at blive ansat, at du har en kandidatgrad, der er omfattet af AC-overenskomsten, og at du ved en bedømmelse bliver vurderet fagligt kvalificeret til stillingen.
Hvis du har taget din uddannelse uden for Danmark, er det et krav for at blive ansat, at du enten har en uddannelse, der er på niveau med og sammenlignelig med en dansk kandidatgrad og ved en bedømmelse bliver vurderet fagligt kvalificeret til stillingen, eller at du har en uddannelse, der som minimum er på niveau med og sammenlignelig med en dansk bachelorgrad og ved en faglig bedømmelse vurderes at have kompetencer på kandidatniveau.
Hvis din uddannelse er taget uden for Danmark, indhenter vi en vurdering af din uddannelses sammenlignelighed med de danske uddannelser ved Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Hvis ansøger har en kandidatgrad, er det et krav, at ansøgeren har opnået et samlet karaktergennemsnit på mindst 8,2 på kandidatniveau efter den danske karakterskala samt et speciale på 10 eller derover (eller tilsvarende for ansøgere med udenlandsk uddannelsesbaggrund).
Ansøgere kan indsende deres ansøgning, før de har afsluttet deres kandidatgrad.
Ansøgere skal dokumentere en egnethed til forskning via vurdering af deres kandidatafhandling, publikationer eller akademiske anbefalinger for at vise, at de er i stand til at påtage sig den krævende opgave at skrive en ph.d.-afhandling.
Ansøgning Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg stillingen” nederst på siden.
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Forskningsprojektbeskrivelse: Dette skal omfatte følgende: (1) forskningens mål, (2) større forskningsspørgsmål, (3) gennemgang af relevant litteratur, (4) metode, der skal anvendes i forskningen, og (5) en tidsplan, der viser hvordan alle programkrav vil være opfyldt inden for tre år. Projektbeskrivelsen skal uddybe værdien af det foreslåede forskningsprojekt med hensyn til dets relevans for eksisterende og fremtidig forskning på området. Det anbefales, at projektforslaget ikke overstiger 6 A4-sider (ekskl. bibliografi). Dokumentet skal være i Times New Roman, skriftstørrelse 12, afstand 1,5 med alle margener (højre, venstre, top og bund) indstillet til 2 cm.
- Curriculum vitae (højst 2 sider).
- Dokumentation for uddannelse (eksamensbeviser og karakterudskrifter). Bekræftede kopier af originale eksamensbeviser og udskrifter (både bachelor- og kandidatgrad) på originalsproget og en autoriseret engelsk oversættelse, hvis de er udstedt på et andet sprog end engelsk eller dansk.
- Karakterskala. En certificeret forklaring af karakterskalaen på originalsproget og en autoriseret engelsk oversættelse, hvis den foreligger på et andet sprog end engelsk eller dansk.
- Motiveret ansøgning. (maks. 1 side).
Ansøgning, herunder artikler og bøger, skal være på dansk, svensk, norsk eller engelsk.
Vi råder dig til at have ovennævnte dokumenter klar, før du begynder din online ansøgning.
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsprocedure Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der går videre til bedømmelse. Ansøgerne udvælges på baggrund af en overordnet vurdering af, hvilke ansøgere der bedst matcher fakultetets rekrutteringsbehov og de kvalifikationskrav, der fremgår af stillingsopslaget. Dette sker på baggrund af en samlet vurdering af ansøgerens uddannelsesmæssige kvalifikationer, kvaliteten af det indsendte forskningsforslag og dets relevans for fakultetets forskningsdagsorden samt andre relevante kvalifikationer (fx relevant erhvervserfaring, eventuelle tidligere videnskabelige publikationer mv.).
Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og de får lejlighed til at kommentere deres bedømmelse.
En række kvalificerede ansøgere vil blive indkaldt til en samtale.
Du skal som ansøger på Københavns Universitet være indstillet på, at du kan blive sikkerhedsscreenet i forhold til internationalt forskningssamarbejde som en del af ansættelsesprocessen. Sikkerhedsscreeningen vil foretages i de tilfælde, hvor KU vurderer det hensigtsmæssigt ud fra en helhedsbetragtning.
Ansættelsesvilkår Ansættelse som ph.d.-stipendiat er på 36 mdr. og sker i henhold til overenskomstaftalen mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC). Hvis du bliver tilbudt en ph.d.-stilling, får du overenskomstmæssig løn, herunder et pensionsgivende stillingstillæg. Herudover anvises der et samlet pensionsbidrag på 18,07 % af løn og pensionsgivende tillæg.
Der er mulighed for at forhandle yderligere tillæg efter kvalifikationer.
Ansættelse som ph.d.-stipendiat indebærer i følge overenskomsten, at den ph.d.-studerende har en arbejdsforpligtelse på op til 840 timer over den 3-årige periode uden ekstra løn. Arbejdsforpligtelsen kan f.eks. omfatte undervisning.
Generelle oplysninger om ph.d.-uddannelsen og krav kan findes her:
https://jura.ku.dk/phd/english/applicants/.
Ønsker du yderligere om stillingens indhold, kan du kontakte lektor Zuzanna Godzimirska, email:
zuzanna.godzimirska@jur.ku.dk.
Yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren kan fås ved henvendelse til HR, e-mail:
HR-soendre@adm.ku.dk. Henvis venligst til ID nummer 211-2248/25-2H #2.
Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er den 23. september 2025 kl. 23.59.
Vi forventer at holde samtaler den 9. oktober kl. 9.00 til 12.00
Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning.